Italiensk black er pænt
Populær
Det relativt unge band Deadly Carnage viser, at black metal også udøves andre steder end i Norge. Resultatet er dog middelmådigt.
2. Parallels
3. Epitaph Part I
4. Epitaph Part II
5. Growth and New Gods
6. Ceneri
Norges anden generation af black metal i starthalvfemserne har utvivlsomt inspireret mange unge bands verden over. Italienske Deadly Carnage er ingen undtagelse. De blev undfanget tilbage i 2005, og brugte derefter nogle år på at finde deres fødder musikalsk. Det blev til en demo, en EP og en debutplade med navnet 'Decadenza', der kun udkom i Italien.
Men i efteråret 2011 har de så fået taget sig sammen til at lave opfølgeren til denne. Den hedder 'Sentiero II: Ceneri' og indeholder seks sange. De varer lige omkring 42 minutter og den første sang er sunget på italiensk, hvorefter de slår også på engelsk i de sidste fem. At synge på sit modersmål er i øvrigt også lige efter den norske formel; at holde det "ægte".
Der, hvor Deadly Carnage adskiller sig er på produktion og sangskrivning. Det er ikke så bistert, ondt og koldt, som det ofte er tilfældet hos deres norske naboer i nord. Der er kælet for produktionen i en grad, der gør det direkte pænt og nydeligt, ligesom doom og traditionel rock sniger sig ind her og der. Derudover har de en knap ni minutter lang sang 'Parallels', der er skiftevis akustisk og atmosfærisk black. De får således dækket alle fronter af, men ondskaben er altså ikke helt nået til Italien. Man får ingen kuldegysninger, men mødes derimod blot af endnu et band, der abonnerer på den guitar og den vokal, der tilsammen udgør grundstammen i genren "black metal".
Egentlig er pladen ikke dårlig. Den bidrager bare heller ikke rigtig med noget. Du kan selv vurdere deres sang 'Growth and New Gods' herunder på deres officielle musikvideo til sangen. Det minder umiddelbart om noget vi kender fra de nordlige breddegrader tilsat en snert dødsmetal og det romantiske lidt doom-agtige b-stykke.
Det hele er lidt for pænt og velfriseret, dog ikke i en sådan grad at det er uudholdeligt. Det mangler bare lidt til at få det til at stå ud fra mængden af bands, der verden over arbejder efter næsten præcis samme formel.