Demon Head lagde gradvist mere og mere til showet og gik fra den indledende fornemt satte stemning til den helt store finale i en times natteshow

Fredagen i Pumpehuset bød på en diabolsk og ugudelig glædes- og rædselsfest, der sent vil blive glemt. 

Ét nummer skiller sig ud som formidabelt og fremragende og potentiale-forløsende for Demon Head, der med sit fjerde album har leveret endnu et solidt album – selvom noget af materialet ikke helt er oppe at ringe.

Demon Head fortjener det store gennembrud, men der skal fortsat arbejdes for det. Det gjorde sekstetten, da de åbnede sidstedagen på Copenhell.

Helvedesilden blev holdt forment i live i Pumpehusets stueetage, hvor Demon Head kuraterede deres egen releaseparty med dystre toner fra undergrunden.

Mainstreamgennembruddet ligger lige for. Det sidste skridt, Demon Head vægrer sig ved at tage, er det, der leder ud af anonymiteten. Hvis de overhovedet vil.

Demon Head har skabt sig en lyd, der er fascinerende i sin søgen tilbage til tiden omkring den hårde rocks fødsel.

Den rette satantro og en bar overkrop er uomgængelige elementer i bølle-metal. Det demonstrerede Demon Head og Slægt på hver deres måde på Loppen.

Lørdag nat fik vi speedet underholdning fra fynske Encyrcle, overlegen sort magi fra Slægt og dyster, groovet retrofest med Demon Head uden de store overraskelser. Bedst var to solide hjemmebane-præstationer.