Roskilde Festival '15: Det var op ad bakke
Populær
Den engelske duo havde lørdag aften en kamp. Mod publikum til koncerten og mod den kæmpe andel af festivalens publikum, der stod foran Orange og skrålede med på ‘Hey Jude’.
Nogle gange er det hele bare lidt op ad bakke. Denne lørdag aften på Roskilde Festival lugtede det hele lidt surt. Af sved, urin, støv og ikke mindst opbrud. Gassen var begyndt at sive ud af den store orange ballon, mens folk roligt fandt deres vej væk fra pladsen. Nådesløst var den engelske duo Drenge, i aftenens anledning forvandlet til en trio, sat til at spille kl. 24 på Avalon. På samme tid som den danske skovstøjrockende enkvindeshær Myrkur på nabocenen, og sekundært startende før, Sir James Paul McCartney endnu havde påbegyndt sin maratonkoncerts ekstranumre. Hvor meget plads efterlader kombinationen af disse tre elementer til alternativ rock med retroaner? Minimal plads! Det var uden tvivl, hvad brødrene Loveless må have erfaret og erkendt, da de fandt frem til scenen. Det gamle ordsprog om tre ludere og en lommetyv indrammer ganske fint fremmødet på Avalon. Energiniveauet tilsvarende. Enkelte havde taget ja-hatten på og forsøgte at skabe en fest, om end det mest af alt lignede en fadølsfest til tonerne fra scenen, frem for en reel fest på baggrund af tonerne på scenen. Alt i alt et svært udgangspunkt.
Herved kunne tre ting ske: 1. Drenge spiller en irriteret, energiforladt koncert, der tydeligt giver publikum det indtryk, at det hele bare skal overstås. 2. Drenge ser det som endnu en dag på kontoret og spiller en middelmådig koncert. 3. Drenge ser stort på det hele og spiller deres musik, som var Avalon fyldt til bristepunktet. Heldigvis viste det sig, at trioen ikke havde noget imod lidt udfordringer, og størstedelen af koncerten valgte at fremføre deres retro-inspirerede rock energisk og indlevende. ‘Running Wild’ og ‘Side by Side’ åbnede ganske fint for englændernes medbragte sætliste, men det var bare svært. Ulideligt svært at sætte sig op til koncerten, lige meget hvor meget bandet forsøgte. Publikum var, med undtagelse af de få i fadølsrusen, døde. Der var lukket og slukket og det hvide vendt ud af øjnene, parat til zombiemarch ud af festivalområdet.
Sheffield-duoen spillede en ganske fin koncert på Pavilion tilbage i 2013, hvilket sandsynligvis også var medvirkende til den større scene og endnu et besøg på festivalen. Denne gang var det knap så fornøjeligt, om end det var svært at give bandet skylden for miseren. Energien på scenen var til stede, bandet leverede deres numre upåklageligt, og selv lyden på Avalon stod fint. Grundlæggende var der bare tale om dårlig timing og forkert stemning, hvorved denne aften var et glimrende eksempel på, hvor stor betydning disse to elementer kan have for resultatet af en koncert.