Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Stærk rockpendant til Kent

Populær
Updated
Stærk rockpendant til Kent

Drömriket - en såkaldt supergruppe - disker op med rock med lidt proggede tendenser og en socialistisk tilgang i de svenske tekster med de fængende melodier om forstaden Tynnered ved Gøteborg

Kunstner
Titel
Drömriket
Dato
19-05-2014
Label
Distributør
Genre
Karakter
4

Egentlig skulle Drömriket have været noget helt andet. Skabt af Niclas Engelin (In Flames, Engel) og Magnus Andréasson (Hardcore Superstar) med planer om et engelsksproget projekt med Morbid Angels Dave Vincent. Sådan gik det ikke helt. I stedet kom Mustaschs Ralf Gyllenhammar til på sang, mens bassistrollen udfyldes Jonas Slättung (radiovært på svensk P4), der også står for de svenske, nærmest socialrealistiske tekster om livet og opvæksten i forstaden Tynnered.

Det svenske sprog, de letforståelige og lækre melodier og guitarer, der måske ikke er metaltunge, men snarere nærmere sig en god omgang klassisk rock, medvirker alle til, at Drömriket virker som den rockede pendant til Kent. Og det skal forstås ganske positivt.

Efter intronummeret 'Hemfärd' kommer den egentlige åbner 'Eld'. Guitaren spiller insisterende og med en fed overdrive frem for ond distortion. Dernæst kommer bassen rullende og viser fra start, at den dybe bas ligger stabilt og lækkert i mixet. Der er prog-tendenser, men de kommer primært fra guitarerne. Bassen holder fast i, at resultaterne ikke skejer (for meget) ud fra iørefaldende, klassisk rock.

At høre Ralf Gyllenhammar synge på svensk og med så megen melodi er en fornøjelse. Det bliver til tider lidt råt, som man kender ham, men han viser nye sider af sig selv. Det klæder hans stemme at gå i kast med de her svenske tekster. Han får vokallinjerne til at sidde solidt fast i hjernebarken - det er nærmest irriterende, som man glad i låget kommer til at synge med på de her sange.

Simpelthen gode sange

Variationen er stor inden for de opsatte rammer. 'Eld' er et tungt rocknummer med et storladent omkvæd, et sikkert hit. 'Korrugeret plåt' har mere metal i sine guitarriffs, mens vokalen er næsten rappende i verset, og omkvædet kunne være ud af et Kent-univers. Det er lidt det samme i 'Natten lever', som dog har et drevent bas/tromme-angreb i versene, hvilket giver god plads til vokalen. Næste hit er for denne skribent 'Stoppa tiden', selvom 'Den som stannar kvar' sandsynligvis vil kunne få mere airplay med sin akustiske tilgang og den stille, flotte vokal.

Pladens sidste numre får mere melodisk leadguitar og synes at trække lidt mere på inspiration fra Thin Lizzys twin guitarer eller måske endda 80'er-metallen, men produktionsmæssigt holdes der fast i en rocket lyd og nogle svulstige, nærmest overproducerede omkvæd, men de virker bare fremragende. 'Arendal' og 'Djävulsdans' er sange, som lige stikker næsen lidt længere frem, hvor sidstnævnte endda sniger en metallisk tyngde ind, og begge holder ligeså godt som fremhævede 'Eld' og 'Stoppa Tiden'.

Skiven sluttes af med en legesygt, lettere progrocket instrumentalnummer. Drömriket viser sig i den grad som en super gruppe. Om de så også er en supergruppe i den forstand supergruppe skal defineres, er fuldstændig underordnet. Så mange gode numre på én plade. Det her er god musik. Punktum.