Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Skønhed uden gennemslagskraft

Populær
Updated
Skønhed uden gennemslagskraft

Enic lyder godt og smukt, men mangler det sidste i melodierne for at kunne følge op på alt det som fungerer.

Kunstner
Titel
Vacuum Spaces
Forfatter
Karakter
3

Enic fra Ballerup har en forkærlighed for store keyboardflader og inciterende riffs, og måske på grund af Marie Therese Seefeldt Stæhrs fine vokal, kan det minde en hel del om hollandske The Gathering og Anneke van Giersbergen, der i sluthalvfemserne og derefter stod for smuk og atmosfærisk metal.

Op på siden af fladlænderne kommer Enic og 'Vacuum Spaces' dog ikke. Dertil er melodierne ikke gode og stærke nok. De bæres i for stor grad af Marie Therese evne til at holde lange toner med en meget behagelig stemmeføring, men mangler i sig selv den helt store beslutsomme gennemslagskraft og dermed også en mindeværdighed. – I øvrigt er Marie Therese efterfølgende erstattet af sangerinden Lene Petersen, men hvad det betyder for bandet er selvfølgelig ikke til at sige.

Stærkest i det instrumentale


Instrumentalt er Enic bedre stillet, når det kommer til melodier. Guitaren får i høj grad lov til at folde sig ud og bære lydbilledet, ligesom den binder vokaldelen frem. Men i forhold til, at Lene Petersens stemme fylder meget, giver det en uheldig uligevægt, hvor vokalen bliver smuk, men ikke væsentlig, og man først i mellemstykker rigtigt bliver fanget af og ikke mindst overbevist af Enics musik.

De har afgjort gode ideer og bruger dem godt til at skabe stemning, ligesom de ikke er bange for at tage sig god tid til at opbygge sangene – derfor er det en skam, at klimaks indfinder sig som middeleffektive omkvæd, der ikke slår igennem og frembringer et decideret højdepunkt i kompositionerne.