For meget af det gode
Populær
Evil Invaders skuer tilbage med deres retrometalliske 'Pulses of Pleasure', og det bliver lidt for meget af det gode. Eller lidt for lidt...
Evil Invaders er et ungt band fra Belgien som spiller musik der er alt andet end ung, nemlig speed-/thrashmetal af den gamle skole. 'Pulses of Pleasure' hedder nærværende album, som er det første fuldlængdeudspil, bandet har begået. En selvbetitlet EP er det blevet til forinden (tilbage i 2013).
Og hvordan er den så, debutpladen? Ja, det er godt nok retro, dét, de har gang i! En meget veloplagt omgang, der har masser af fræs og lir at byde på. Lyden er (bedømt på baggrund af de tilrådestillede mp3-filer) god. Den er energisk og åben, og har en for genren passende balance mellem bund og mellemtone. Sagt med andre ord. Man har hørt tungere lyd end dén på 'Pulses of Pleasure', men formålet med genren er ikke at knuse klipper, men mere at få guitaristerne til at fremstå i et blæsertørret heltelys.
Og helteagtigt fremstår de, guitaristerne. De leverer et orgie af veldoserede speedriffs samt twinguitarer og soloer i god, gammeldags NWOBHM-stil. Det er så afgjort de seksstrengede, der sikrer at Evil Invaders' veloplagte friskfyragtighed, bliver til (lidt) mere end blot dét.
Alt er dog ikke ideel metallykke på albummet. Velspillet er det, men det er helt og aldeles bagudskuende, og det virker som om at bandet godt ved, at det er temmelig cheesy, og derfor gemmer sig bag ironiens solide forsvarsværker. Frontmanden kalder sig eksempelvis for Jöe Anüs, hvilket bestemt ikke må hører til i den alvorstunge ende (hø!) af kunstnernavne.
Åndfuldheden bag kunstnernavnet lader sig desværre også høre i sangstilen. Den er genretro med hele spektret mellemtone og falstet, growls, screams og glid mellem det ene og det andet, som lyder lettere retarderet. Vi har hørt det før hos eksempelvis Steve Souza (Exodus), Dave Bower (Hell) og til en vis grad også King Diamond. Men hvor de tre herrer bruger effekterne til at understøtte stemningen i numrene, så forekommer den gode hr. Anüs for overfladisk og gøglet.
'Pulses of Pleasure' bliver på den baggrund ikke til mere end et tilforladeligt album. Det ødelægger ikke humøret, er heller ikke ren tidsspilde, men et større aftryk end en midlertidig ølrand på metallens evige bardisk, kommer Evil Invaders næppe til at sætte.