Umiddelbart, friskt og råt
Updated
Lars Schmidt er pænt begejstret for heavy rock veteranerne Iommi og Hughes' beskidte "The 1996 Dep Sessions". The riff-meister ham selv, mr. Tony Iommi fra Black Sabbath, lægger nu - noget ufrivilligt - navn til en ganske spændende udgivelse, som i hvert fald denne anmelder er ganske glad for. Det er et sæt remasterede og reparerede demoindspilninger fra en session med Iommis gamle samarbejdspartner fra "The Seventh Star" projektet, den tidligere Deep Purple-sanger og -bassist Glenn Hughes.
I 1996 indspillede de to samt trommeslager Jimmy Copley otte numre i Dep Studierne, og udtalelserne på Nettet fra d'herrer var ganske begejstrede. Men pladekontrakt blev det ikke til. I stedet forsvandt en kopi af optagelserne og dukkede op som en virkelig ussel bootleg under titlen "The Eight Star". Deres udsendte har hørt den og blev mildt sagt skuffet. Til gengæld dukkede en genindspilning af røvsparkeren "Gone" op på Glenn Hughes soloalbum "Return Of the Crystal Karma". Og nu har vi så en officiel finpudsning af hele albummet. Det er sgu-da stort! For numrene fejler intet, og den produktionsmæssige ansigtsløftning lyder næsten af noget helt gennemarbejdet.
Nå, der er nok ingen tvivl om, at de otte numre nok lige skulle have været igennem endnu en indspilning før en "rigtig" udgivelse. Det blev så i stedet til det fantastiske "Iommi" album i år 2000, hvor Iommi brugte en ny sanger for hvert nummer.
Men selv om "The 1996 Dep Sessions" godt kunne have tålt en nyindspilning, så er det netop numrenes umiddelbarhed, friskhed og råhed, som gør pladen til noget specielt. Og ja: Noget specielt fedt. Især tre numre tager kegler: Åbningsrøvsparkeren "Gone", der næsten er lige så rå, tung og beskidt som "Time Is The Healer", mens "From Another World" både er afdæmpet og stor. Især på disse tre numre skinner det igennem, at Glenn Hughes er en helt fantastisk rocksanger, der ikke - som hr. Jungersen skrev i BT for nylig - skriger og skriger og skriger. Hughes har boller, og det kommer især til udtryk på "Time Is The Healer".
Lyt til dette her album, Jungersen - og alle I andre!
I 1996 indspillede de to samt trommeslager Jimmy Copley otte numre i Dep Studierne, og udtalelserne på Nettet fra d'herrer var ganske begejstrede. Men pladekontrakt blev det ikke til. I stedet forsvandt en kopi af optagelserne og dukkede op som en virkelig ussel bootleg under titlen "The Eight Star". Deres udsendte har hørt den og blev mildt sagt skuffet. Til gengæld dukkede en genindspilning af røvsparkeren "Gone" op på Glenn Hughes soloalbum "Return Of the Crystal Karma". Og nu har vi så en officiel finpudsning af hele albummet. Det er sgu-da stort! For numrene fejler intet, og den produktionsmæssige ansigtsløftning lyder næsten af noget helt gennemarbejdet.
Nå, der er nok ingen tvivl om, at de otte numre nok lige skulle have været igennem endnu en indspilning før en "rigtig" udgivelse. Det blev så i stedet til det fantastiske "Iommi" album i år 2000, hvor Iommi brugte en ny sanger for hvert nummer.
Men selv om "The 1996 Dep Sessions" godt kunne have tålt en nyindspilning, så er det netop numrenes umiddelbarhed, friskhed og råhed, som gør pladen til noget specielt. Og ja: Noget specielt fedt. Især tre numre tager kegler: Åbningsrøvsparkeren "Gone", der næsten er lige så rå, tung og beskidt som "Time Is The Healer", mens "From Another World" både er afdæmpet og stor. Især på disse tre numre skinner det igennem, at Glenn Hughes er en helt fantastisk rocksanger, der ikke - som hr. Jungersen skrev i BT for nylig - skriger og skriger og skriger. Hughes har boller, og det kommer især til udtryk på "Time Is The Healer".
Lyt til dette her album, Jungersen - og alle I andre!
Kunstner
Titel
The 1996 Dep Sessions
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter