Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uden maske og kedeldragt

Populær
Updated
Uden maske og kedeldragt
Uden maske og kedeldragt

Vi måtte ikke tale om Slipknot, da vi mødte bandets trommeslager Joey Jordison under årets Roskilde Festival. I stedet blev det til en hyggesnak om hans aktuelle sideprojekt Scar the Martyr, hans favoritband Kiss og en falsk voldtægtsanklage i Canada.

Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)

1. oktober debuterer Slipknots trommeslager Joey Jordison med sideprojektet Scar the Martyr. Stilen er hårdtslående heavy metal i et tempo, der er langt fra det, man ellers forbinder Jordison med i Slipknot. 

Den 38-årige trommeslager har nemlig ikke længere brug for at bevise sine evner for hastighed bag tønderne mere, fortæller han, da vi efter noget besvær med at få adgang møder ham i det hellige område bag Orange Scene inden Slipknots koncert på årets Roskilde Festival.

Da vi endelig kommer ind, vælter årets åbningsband Vinnie Who ned fra scenen i en ekstatisk tilstand af lykke og forsvinder hen i et hjørne, hvor champagneflaskerne straks bliver åbnet. Resten af området er utvivlsomt Slipknots territorium denne torsdag aften, hvor der hviler en nærmest hysterisk stemning i den regnfulde luft. Bandets gigantiske – og jeg mener gigantiske – sikkerhedsvagt skælder ud på en ukendt fyr, der næsten går i brædderne af de amerikanske skældsord.

INGEN SPØRGSMÅL OM SLIPKNOT

Velkommen til cirkus Slipknot. Og som prikken over i’et har vi fået strenge ordrer om, at der på ingen måde må stilles spørgsmål om den maskerede gruppes fremtid, og hvordan de har tacklet deres grundlægger og bassist Paul Grays død af en overdosis i 2010.

Sådan er vilkårene som journalist af og til i musikbranchen, og med sikkerhedsvagten i tankerne virker det vist meget fornuftigt at overholde reglen. Men heldigvis er der nu intet arrogant over den imødekommende Joey Jordison, der ironisk nok selv starter med at tale om Slipknot, da han får spørgsmålet om baggrunden for Scar the Martyr.

- Selv om Slipknot turnerer lige nu, sker der ikke så meget i bandet. Vi går nok først i gang med at skrive nyt materiale til næste år, og derfra er der endnu længere tid, til vi rent faktisk indspiller noget. Så i de sidste par år har jeg gået og skrevet mit eget materiale og været i studiet for at eksperimentere med forskellige sangstrukturer. Og lige pludselig væltede det bare frem med gode ideer, og demoerne blev så gode, at jeg tænkte: Fuck man, jeg bliver jo nødt til at danne et band.

TIP FRA KING OV HELL

Multimusikeren har selv indspillet trommer, bas og rytmeguitar på den selvbetitlede udgivelse, der har Nine Inch Nails' trommeslager Chris Vrenna på keyboard, mens Strapping Young Lads Jed Simon og Darkest Hours Kris Norris står for leadguitarerne. Vokalen håndteres af den mindre kendte Henry Derek Bonner, som kommer fra det melodiske blackened-band Lilitu.

Hvordan har du fundet frem til din besætning?

- Jed Simon har jeg kendt i mange år, og de andre har jeg mødt lidt rundt omkring. Henry var dog helt ukendt for mig, men min god ven Tom, du ved King ov Hell, der har været med i Gorgoroth, gjorde mig opmærksom på, at han måske var værd at hive med i bandet. Det var et godt forslag, for Henry har bragt meget godt med sig ind i musikken.

Hvordan skriver du musikken?

- Det starter altid med et guitarriff, som gerne skal være både fængende og totalt badass. Men det er sgu ikke nemt. For selv om det måske lyder godt, skal det stadig føles rigtigt og være bevægende. Man skal investere både sin sjæl og krop i det.

INTET BEHOV FOR AT BLÆRE SIG

Alle ved du kan spille hurtigt, og du har endda været substitut for Frost i Satyricon. Scar the Martyr er i et forholdsvis afslappet tempo. Har du nået punktet, hvor du ikke længere skal bevise noget på trommerne?

- Bestemt. Scar the Martyr handler mere om, at jeg gerne vil bevise mit værd som en god sangskriver og ikke bare være kendt som en hurtig trommeslager. Der er skam hurtige nok passager på skiven, men jeg har ikke brug for den slags blær mere. Det har jeg haft en ret stor tendens til at gøre på tidligere udgivelser. Det er selvfølgelig også naturligt, når man er ung, og det bare skal gå helvedes hurtigt. Men i dag er jeg mere interesseret i at skabe noget musik, folk kan rocke med til.

Rhythm Magazine har kåret dig til verdens bedste trommeslager, og alverdens andre medier har dig også i den øverste liga. Føler du, der hviler et pres på dig?

- Nej, egentlig ikke. Jeg er da meget taknemlig for den ros og opmærksomhed, jeg modtager, men jeg prøver ikke at lade det stige mig til hovedet. Men man skal heller ikke tro, man kan hvile på laurbærrene, for der vil altid dukke et nyt talent frem og vise, hvor skabet skal stå.

- Den bedste trommeslager i verden er totalt ukendt og sidder og øver sig hjemme i kælderen. Kan du følge mig? Det er knægten, der kommer ud af det blå.

KISS FØRTE TIL SLAYER

Hvem inspirerer dig?

- John Bonham fra Led Zeppelin, Keith Moon fra The Who, jazztrommeslageren Buddy Rich og specielt Peter Criss fra Kiss.

Peter Criss er ikke ligefrem kendt for at være en specielt dygtig trommeslager?

- Peter Criss er i mine øjne unik, og jeg lover dig, at der var ild i røven på den mand bag et trommesæt i midten af 1970’erne, da Kiss havde deres storhedstid. Og jeg nævner ham, fordi jeg er kæmpe fan af Kiss, og det er Peter Criss’ skyld, at jeg startede med at spille trommer. Og uden Kiss var jeg aldrig endt med at høre Metallica og Slayer.

Hvordan har du det med Kiss i dag?

- Jeg har altid været på Peter Criss' og Ace Frehleys side, og Kiss virker bare forkert uden de to i bandet.

KISS TAGER RØVEN PÅ FANS

Jeg spurgte tilfældigt Kiss på et pressemøde for få uger siden, om hvorfor Thayer og Singer ikke kan få deres egne karakterer. Det var ikke negativt ment, men det faldt bestemt ikke i god jord.

- Sådan, mand! Det er da også en total omgang bullshit, at Eric Singer og Tommy Thayer står iført Criss' og Frehleys kostumer og make up! Kiss handler kun om penge i dag, og de tager sgu røven på de nye og yngre fans, der tror, de oplever det rigtige Kiss. Og det gør vitterligt ondt i mig, at det er endt sådan, for jeg er totalt nørdet og fanatisk med Kiss. 

Du tror ikke selv, du sidder på scenen med Slipknot og nye medlemmer i identiske kedeldragter som dem, I har på nu, når du er over 60 år?

- Satme nej da. Men jeg har sikkert en anden indstilling, når jeg er 55 år og ikke ved, hvad jeg ellers skal bruge mit liv til

Til den tid kan alderen jo også gøre det i stedet for maskerne …

- Haha! Det har du nok ret i!

BIZAR TURNÉ MED SATYRICON

I 2004 afløste Joey Jordison for Frost i Satyricon på deres nordamerikanske turné, da den norske trommeslager ikke kunne få visum på grund af en voldsdom. Turnéen endte i kaos, og de sidste shows blev aflyst, da Satyricons live-guitarister Steinar Gunderson og A.O. Grønbech blev fængslet og anklaget for at have voldtaget en kvinde i deres turbus i Toronto.

Du afløste Frost i Satyricon, da han ikke kunne få visum til deres turné i Nordamerika. Hvordan var det at spille i Satyricon?

- Det endte som den mest bizarre turné, jeg nogensinde har været på.

Du tænker på voldtægtssagen?

- Præcis. Vi var færdige med showet og ventede på bussen, og pludselig stod panserne over det hele. Vi vidste ikke en skid om, hvad der foregik, og inden vi så os om, blev Steinar og Arnt anholdt for voldtægt. Det var lige før julen, som de ikke kom hjem til i Norge. I stedet sad de i en celle og stod pludselig til en lang fængselsstraf på grund af en eller anden sindssyg kvinde. Det var fuldstændig surrealistisk.

De blev aldrig dømt?

Nej, heldigvis, den lede kælling var jo totalt fuld af lort.
 
KING DIAMOND FEJLER ALDRIG

Hvad hører du ellers af black metal-bands?

- Satyricon selvsagt, og ellers er jeg meget begejstret for Gorgoroth, Keep of Kalessin og Dark Funeral, som er mine gode venner.

Kender du nogen danske bands?

- Black metal-bands?

Nej, bare danske bands.

Ikke ud over Mercyful Fate. Dem ville jeg sgu gerne opleve, men så vidt jeg forstår, kan Michael Denner og King Diamond ikke blive enige om bandets fremtid.

Til gengæld kan jeg fortælle dig, at King Diamond er tilbage på fuld styrke, som han lige har vist på den danske metal-festival Copenhell.

 - Det er fordi King Diamond hverken har fejlet eller nogensinde vil fejle, min ven.