Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Næsten for tydelig inspiration

Populær
Updated
Næsten for tydelig inspiration

Lagerloudz føjer intet nyt til glamrocken, men det gør det i virkelig god stil - og respekt for det.

Kunstner
Titel
Hold on Tight
Dato
23-09-2013
Label
Genre
Trackliste
1. Fill My Heart With Rock
2. Hairspray and Airplay
3. Hey You
4. Rollercoaster Ride
5. Backstage Drunk
6. Beg for Less
7. Welcome to My Nightmare
8. Baby You're My Rock
9. Haters
10. Alive
11. Let's Get Drunk Tonight.
Forfatter
Karakter
3

Lagerloudz står for festrock - kun en idiot ville forvente andet fra et band, der kalder en sang 'Hairspray and Airplay'. Lagerloudz står ikke for nyskabelse, og det kunne man sagtens finde masser af grunde til at skælde dem ud for, men kun en idiot ville tro, at det var bandets egen mission at opfinde noget som helst. Kvartetten vil snarere genopfinde firsernes hardrock/glamrock-periode, med alt hvad det indebærer af sminke, fængende riffs, uundgåelige omkvæd, feststemte tekster og de øvrige tilhørende klicheer. Svedbåndet af for det.

På en ukompliceret og dejligt forudsigelig måde leverer Lagerloudz en vare, der både lyder umådeligt gammeldags og nostalgisk, men også frisk og som en indkapsling af lyd og sangskrivning fra en hedengangen tid. Der er intet, man ikke har hørt før, og mange fraser virker planket fra forbillederne, og måske kan man endda synge store dele af 'Patience' fra 'G N' R Lies'-skiven over 'Lets Get Drunk Tonight' men på en dag i godt lune kan man også kalde det for idoldyrkelse og inspiration - det ændrer nemlig ikke på, at Lagerloudz kan alle de tricks, der skal til at skrive et simpelt popnummer. Og de kan endda iklæde det den rette portion rock'n'roll, så man narres til at tro, det er noget hårdere og vildere. Omtrent som de bedste hardrock-bands kunne til perfektion i de gladeste firsere.

Ingen nye bidrag

Stærke numre som indledningen 'Fill My Heart With Rock', der rammer et nyt klimaks både i broen til omkvædet, i selve omkvædet og brillerer i heftighed omkring soloen, 'Welcome to My Nightmare', den stærkt påtrængende og 'Baby You're My Rock' eller The Darkness-finten 'Rollercoaster Ride', der sætter sig øjeblikkeligt fast, er højdepunkter, og bortset fra balladerne, bør samtlige numre kunne gøre sig rigtigt godt live.

Man kan rent ud sagt kun bebrejde dem, at de ikke tilfører genren noget nyt (hvem siger man skal det?), og at korarbejdet ikke er af samme høje klasse, som størstedelen af skiven. Det bliver lidt for øllet og grimt sammenlignet med den stramme melodiføring, som i øvrigt kendetegner skiven. Men det er en hurtigt glemt detalje, der snildt kan rettes op på i andet forsøg. For skive nummer 2 kan blive rigtigt god, hvis fest og humor bevares og kombineres med erfaringen.