Fullforce overrasker med en dejligt frisk og fremadbrusende omgang heavy metal.
Opeth leverede en metalkoncert uden punch og spillede syv kvarters stormfulde gode sange uden meget hjerte.
Whyzdom har styr på musikken og vokalen, men sammenhængskraften er ikke til stede.
Thin Lizzy blev mødt med et talstærkt og engageret publikum, da de trådte op en ellers kold og kedelig mandag aften i Odense. Måske var de fire koncerter, som Thin Lizzy spillede i Danmark på denne tur, bandets allersidste besøg i Danmark nogensinde.
Indtil videre har vi i artikelserien ’Det er en tysker’ taget udgangspunkt i, at man altid kan høre på et band, om det stammer fra Tyskland. Det selvfølgelig en fordomsfuld overdrivelse, og lad os derfor i denne uge præsentere et band fra Berlin, som virker lige så lidt tysk, som en "full english breakfast".
Grundet redaktionens lidt for nære forhold til Electric Hellride, har vi i denne uge engageret en moderat erfaren rockskribent fra et større dagblad. Hans opgave er at dele øretæver ud.
Finsterforst spiller folk metal, der kunne være underlægningsmusik til en eventyrfilm.
Vi har tidligere i år anmeldt en Dunderbeist-skive, men nu er der allerede nyt fra nordmændene, der endnu engang begejstrer.
Between the Buried and Me nyligt udkomne konceptalbum er en avantgardemetal-perle, der giver mindelser om Mike Oldfield-mesterværket 'Tubular Bells'.
’Celebration Day’ er en glimt tilbage til Led Zeppelins storhedstid i 70’erne og dermed et must have for fans.
Destructions svedige thrash på ’Spiritual Genocide’ holder stilen og ungdommens energi intakt.
Der er gået nogle år siden Tiamat sidst var på banen, og i den periode har de pillet de få metalelementer, der trods alt var på forgængeren 'Amanethes', helt ud og fokuseret mere på stemning.
De britiske oi!-punkveteraner i Cock Sparrer kom forbi Amager Bio på deres 40-års jubilæumsturné. Det blev som på forhånd forventet: En ølfest med plads til at synge med. Og i Cock Sparrers tilfælde er det forventede såmænd også det bedste.
Thrashgenren blev mere eller mindre opfundet i USA. De producerer stadig nye bands i genren og ikke alle falder lige heldigt ud. Dismantle er ét af dem.
Sjældent har det været bedre eller mere skræmmende at spendere to timer i selskab med en gnaven, gammel skiderik, som det var fredag aften, da lovløse Swans med Michael Gira i front leverede en uforglemmelig koncert.
Neurosis har begået et solidt og befriende tålmodigt tiende album, der kræver nerver af stål.
AC/DC genudsender sidste års liveudgivelse 'Live At River Plate' på 2-cd og tredobbelt, rød vinyl. De når lige at melde sig ind i julehandlen. Snedigt.
A Life Once lost har været fem år undervejs med deres sjette album. Det har været ventetiden værd.
Orden Ogan er 4. aflevering i Devilutions serie af anmeldelser af aktuelle tyske metaludgivelser. På trods af det lidt underlige navn, er Orden Ogans musik en relativt let tilgængelig form for metal.
Deftones' syvende album 'Koi No Yokan' er en stemningsfuld, men lidt flad tur i drømmeland.