Italienske Infernal Poetry får noget godt ud af at blande dødsmetal og grind med lidt thrash i en solid lyd, der låner af moderne metal som Lamb of God.
Jason Newsted har haft gang i mange forskellige projekter siden sin exit fra Metallica i 2001. Nu udgiver han for første gang en ep i eget navn.
Tredje omgang Mighty Fight Night bød igen på nye rammer, da slaget denne gang stod på Lille Vega, hvor tre bands dystede om den eftertragtede plads på Copenhell.
Power metallens ophavsmænd lader til at være løbet tør for gode sange og ideer, og 'Straight Out of Hell' er bortset fra enkelte lyspunkter en dårlig kopi af en stolt fortid.
Oslo Ess taber pusten imponerende og skamfuldt hurtigt, og groft sagt formår de at gå fra fantastiske til fesne på 2 minutter.
Rust n' Rages debut byder på en lidet overbevisende omgang glam-rock.
På ’Target Earth’ vender et fornyet Voivod tilbage til deres særegne kombination af prog og thrash, som de havde suveræn succes med i slut-80’erne. Det resulterer i et fantastisk album, der er til at forstå.
Som inspireret af pentagrammet har Restoring Kaos indspillet en ep med 5 skarpe takke, der i denne udgave tager udgangspunkt i kreativ hardcore.
Trelldoms anden skive ’Til Et Annet…’ er blevet genudgivet og tager én tilbage til dengang, black metal var seriøst, autentisk og ondt!
Med dette lille tiendegangsjubilæum vil vi samtidig benytte lejligheden til at sætte en stopper for denne serie, idet vi naturligvis lover fortsat at dække alle væsentlige udgivelser fra vore sydlige naboer. Vi lukker og slukker med en stil, hvor vi i denne serie har været så ofte før. Alpha Tiger spiller tysk power metal, om end bandet dog blander en hel del traditionelt heavy metal i NWOBHM-stilen i deres musikunivers.
T. J. Cowgills (Book of Black Earth, ex-Teen Cthulhu og manden bag Actual Pain-tøjmærket (for de af Devilutions læsere, der går op i det)) fjollet navngivne soloprojekt udgiver sit tredje fuldlængdealbum. Det er en lettere stilforvirret omgang, der vinder ved flere gennemlytninger, og ender med at være en ganske vellykket omgang sortsynet, gotisk lo-fi americana/neofolk/country m.m., på trods af udsving i retning af det (frivilligt?) parodiske.
Secret Sphere har håndværket i orden, men ikke den store personlighed, og så ender det med at være gode, men ligegyldige takter.
Nominon har med deres femte plade 'The Cleansing' udgivet en klassisk gang dødsmetal fra Sverige, som kunne have været udgivet i 1993, hvor bandet blev dannet.
Genoptrykket af Hellhammers ’Demon Entrails’ brøles velkommen. Den samler bandets tre demo-udgivelser fra start-80’erne og er skelsættende low-fi black metal, når det er aller-fucking-svedigst.
Pilgrimz sendte i efteråret 2012 opfølgeren til den lovende succes fra 2008 på banen, men albummet skuffer desværre vores anmelder.
As I Lay Dyings 6. album udløser en fornemmelse af, at det ikke er en af de kommende store albumklassikere man lytter til.
Andet album fra Skálmöld er ude nu, og den rimeligt stærke sangskrivning bliver desværre ikke fuldt op af en helt matchende produktion, hvilket gør at albummet ikke peaker tilstrækkeligt.
Med udgivelsen af 'Antennas To Hell' lukker Slipknot fint for kapitlet, der indeholdt bassist, sangskriver og grundlægger af bandet, nu afdøde Paul Gray.
Græske Satan’s Wrath hylder Satan og 80’er-thrash på deres debutskive, som enhver fan af blandingens elementer bør tjekke ud.
Enkelte gange kan det, der på det nærmeste mases ned i halsen på en fra redaktørens side, vise sig at være så langt mere end en tvangskødbolle før den ønskede dessert. Det gør sig i hvert fald gældende med hensyn til T&N’s debutalbum, som godt nok var hørt, men lagt på hylden, inden redaktørens milde, men bestemte øjne signalerede, at bemeldte medium skulle graves frem igen.