Årsliste 2012 - Henriette Mai Rahbek

Det forgangne år har igen i år stået i musikkens tegn, dog lagde mit speciale sig som en stor tung uendelighedsdyne, der har været svær at vride af sig fra tid til anden. Her kan du dog alligevel læse, hvad året 2012 har budt på sig af glæde for en af Devilutions interviewere - Henriette Mai Rahbek. 

Årets internationale albums:

1. Baroness: ’Yellow Album’ - jeg kampelsker dette band og ikke mindst deres album. Jeg er lige glad med både titler, tekster og andre tosserier - er musikerne gode og musikken lige så, så kan albummet hedde bræk, brok eller bæ. Særligt fodgængere, bilister og andre cyklister i morgentrafikken vil vide, at dette album egner sig til at blive sunget, trommet og headbanget til med et gigantisk smil, hvis de har set og undret sig ved synet af mig i forbifarten. Et smukt og ærligt album, der rører mig dybt…hver gang.

2. Gojira: 'L’enfant Sauvage' - de gjorde det igen, igen, igen… Igen heavy metal handler for mig om fælles værdsættelse af ekstremt talentfulde musikere. 

3. Nile: 'At the Gates of Sethu' - Nile gjorde det også igen. Ingen kan spille så tungt, langsomt og overlegent på én gang…og hurtigt selvfølgelig!

4. Cancer Bats: 'Dead Set of Living' - gedigent album med smadder.

5. Jeg kommer sikkert i tanke om flere, når nyhedsbrevet er sendt ud. 

Årets danske album:


1. Illdisposed: 'Sense the Darkness' - Illdisposed er en af mine yndlingsbands fra Danmark, og det er nærmest blevet en "naturlighed", at de leverer et fedt album, der lyder som Illdisposed uden at blive kedeligt!  


2. Dawn of Demise:  'Rejoice in Vengeance' - har jeg ikke nået at lytte til på grund af specialet, men jeg ved, at jeg vil elske albummet, fordi jeg elsker Dawn of Demise.

3. By the Patient:  'Premonitions' - har jeg ikke fået hørt, men anbefalet. Derfor skal dette album tjekkes ud nu.

4+5. Jeg giver specialet al skyld for manglende tid til at lytte til musik.


Årets internationale hit:

Baroness: ’Little Things’ - på deres dobbeltalbum Yellow/Green, hvoraf hittet er på Yellow. Men men ALLE sange på Yellow er fantastiske.

Årets danske hit:

Det kan jeg ikke udtale mig om - jeg har hørt for lidt.

Årets genfundne klassiker:

Forbidden: Vi snakker 1988 - de gode gamle dage i Bay Area. Det er selvfølgelig ’Forbidden Evil’, der ligesom Metallicas Kill 'em All fra 1983 har store ambitioner og fandenivoldskhed i den unge ivrige vokal. Og så er der smæk på. 1-2-3 sæt i gang "ud over kanten"!

Den overså jeg i 2011:

Archspire: 'All Shall Align'. Det vil sige, at jeg så bandet, da de gæstede det gamle fangehul i kælderen i Skindergade 45 i København, før spillestedet lukkede. Men albummet fra 2011 fik jeg først rigtig hørt på i år. Bandet er dannet i 2010. Er du til teknik og tempo, så lyt til eller hold øje med Archspire fra Vancouver i Canada.

Årets DVD:

Har ingen set.



Årets opsamling/bokssæt:

Har ingen…

Årets koncert:

1. Baroness - august på Beta ved Amager Bio - jeg stod helt oppe foran på det meget intime spillested, hvor bassistens sved igen og igen dryppede ned på mig. Jeg elsker det bands musik.

2. Tre koncerter med Morbid Angel i henholdsvis Amagerbio, Voxhall og Grosse Freiheit i Hamburg – fedt band med Tim bag trommerne, som er en af de bedste trommeslagere i mit univers, der samtidig kan lave et show, som jeg ikke kan få øjnene fra. Og så er han jo en stram smuksak at se på. 

3. The Chariot – Pumpehuset – opvarmning til Norma Jean - jeg troede at danske The Psyked Project var verdens vildeste liveband, men jeg synes nu, at The Chariot er deropad. 

4. Gojira og Lamb of God - Copenhell - omgivet af gode venner (og oplagt publikum), stor busket overskæg på overlæben og en høj promille gjorde disse to koncerter sig særligt bemærket.

5. Machine Head - søndag på Roskilde – set oppe fra Orange Scene i skyggen af teltdugen med en halv liter gylden dame på dåse. Det var en kæmpe oplevelse at se ud over publikum og se hele setuppet bag scenen.

Årets internationale navn:


Baroness - dem har jeg 100% hørt mest.


Årets danske navn:

Dawn of Demise vil jeg tro...

Årets nye internationale navn:

Hamferð fra Færøerne og Zygnema fra Indien - førstnævnte vandt Wacken Metal Battle (trods det, at de spiller doom).


Årets nye danske navn:


Electric Hellride vil være et godt bud.


Årets comeback:

Robyn. Ren pop - 'Indestructible' er et godt dansenummer.



Årets optur: 

Mit speciale BLEV afleveret, og jeg er hamrende lettet og lykkelig. Skal der også snige sig musik ind, vil jeg tro, at det er at blive genkendt af Devildrivers forsanger Dez på årets Roskilde, efter at jeg havde interviewet ham i Amager Bio året før – det var sgu da hyggeligt. Dertil lagt vil jeg også lige nævne mine søde og støttende kolleger her på Devilution – både glæden ved at opleve og dele kærligheden til heavy metal er én ting, men også gode indspark og inspiration til interviewspørgsmål har jeg fået samt råd og støtte, når jeg møder selvoptagende musikere, der i overført betydning har givet mig i et knytnæveslag midt i ansigtet og næsten tager al lysten fra "jobbet".



Årets største skuffelse: 

Niles Karl Sanders var et arrogant røvhul under interview her i december, da de spillede i Amager Bio. Hvorfor er der nogen, der ikke formår at bevare eller udvikle ydmyghed og glæde ved, at nogen gider bruge tid på deres band? I don't get it!



Mit største ønske for 2013:

Et spændende job… og interview med King Diamond fx…

Det glæder jeg mig mest til i 2013:

At jeg får et (voksen)job og tjener penge igen. Derudover ser jeg frem til et år med masser af koncerter, øl og headbanging…og min debut til Roadburn i Holland, hvor Elder og The Ocean blandt andet spiller.