Hvor blev Morbid Vision af?

Der har været adskillige bands under navnet Morbid Vision gennem tiden, men det er selvfølgelig de danske fuldblods-thrasheres historie, som vi tager fat på i vores "Hvor blev de af?"-tema.

Bassist Martin Lund er personen, som fører os ind i historien om Morbid Vision. Martin er i øvrigt også kendt fra Iron Fire, hvilket interviewet også kommer omkring.

Hvordan blev bandet dannet?

- Uhh, Bandet startede helt tilbage i de tidlige 90'ere som noget punkagtigt-thrash-something, bl.a. med kvindelig forsanger og noget andet rod. Det var først omkring '97, der kom lidt styr på det, og vi blev et rendyrket thrashband, som vi kender og elsker det.

Hvor mange udgivelser nåede I?

- Faktisk nåede vi kun at lave én EP 'The Firstborn' i samarbejde med Nordic Metal i '98. Så skete der en masse uheldige ting straks efter, og det var så, hvad det kunne blive til.

Hvad har været den største oplevelse med Morbid Vision?

- Det må nok ha' været en koncert i Vega sammen med Manticora og Missing Link; vi havde det helt store skyts fremme i form af ramper, tønder med bomber i, grøn ild på scenen, fyrværkeri på trommesættet osv. - og selvfølgelig en ordentlig brandert på. Det hele sluttede med, at vi fuckede op i nationalsangen… med andre ord, en stor dag.

Hvorfor gik I i opløsning?

- Straks efter Vega-koncerten, som også var en slags release på EP'en, valgte Stefan at gå ud af bandet, og det var lidt af en lorteklud at få i hovedet på det tidspunkt. Jeg kan sgu ikke engang huske om vi kæmpede videre, eller hvad der egentlig skete.

Hvor tæt var I på at "breake" hjemme såvel som ude, hvis du selv skal sige det?

- Jeg vil sige, vi lå lige i kanten af gennembruddet, mange gode anmeldelser i de seriøse medier, gode koncerter med de største thrashere herhjemme og et godt drive på, men som sagt da alle kanonerne var kørt i stilling og læderjakkerne var smurt ind i fedt, så fusede det ligesom lidt ud med Stefans afgang. Måske man burde havde kæmpet lidt for det…

Lidt søgning på nettet viser, at der stadig er respekt om bandet - er du overrasket over det, her 12-13 år efter jeres EP 'The Firstborn'?

- Nej, på ingen måde, eller jo, selvfølgelig er det lidt overraskende i og med vi kun har lavet en lille demo. Jeg så, at den for ikke så længe siden blev anmeldt igen, lidt sjovt at tænke på. Tror også det hænger sammen med, at der er en mindre gammelskole-thrash-tsunami, der skyller ind over Europa nu, og så er det jo oplagt at hive fat i alt det gamle lort. Men det er da en ære, og man skal være stolt af det, man har lavet i tidens løb, og der er da stadig folk fra hele Europa, som forespørger på 'The Firstborn' (som i øvrigt stadig kan erhverves via mig).


FRA FØR DET HELE BLEV SÅ STIFT

Ærgrer det dig, at I ikke fortsatte længere - EP'en er jo fx fortsat fed at høre i dag?

- Ja, jeg ville gerne have fortsat det og udforsket det mere. Det hele blev jo lavet hurtigt og billigt, ingen computere eller klik eller noget som helst, muligvis også en del af charmen fra dengang. Hjertet banker for thrash, og jeg ville pissegerne stadig have spillet med de gutter der, vi havde noget specielt og noget godt sammentømret, som lidt kan gå fløjten i vore dage, hvor det hele er så korrekt og digitalt.

Ser I stadig hinanden?

- Ikke sådan privat, men render da på dem til koncerter osv., og så ryger der måske en enkelt eller tusind bajere ned sammen med en masse løgnehistorier og andet sjov.

Er der en historie, som du tænker tilbage på med et "vi har sgu været nogle crazy motherfuckers" og et smørret smil på læben?

- Helt ærligt, jeg kan simpelthen ikke komme på en specifik historie, som ligefrem skal på tryk, men vi har selvfølgelig været som alle andre bands: typerne, der er sjove, hvis man kender dem og idioter, hvis ikke man gør.

Da I var mest aktive var der kommet internet, selvom det selvfølgelig er meget mere udbredt i dag. Hvad gjorde I for at få spredt ordet om Morbid Vision?

- Internettet nåede vi ikke rigtig at udnytte, dels det var helt nyt, og måske lå vi lidt på den lade side lige der, så det var den gode gamle model med flyers og plakater. Jeg husker det nærmest som om vi "ciklede" rundt på væltepetere og delte dem dem ud, haha.

Har nogle af jer stadig har med musik at gøre?

- Tror jeg er den eneste, der stadig har en lille drøm i mavsen. Jeg spiller pt. i Iron Fire, og det har gjort i 6-7 år eller noget. Det er blevet til en hel del mere med dem – bl.a. et par Europaturnéer, og vi er i gang med plade nummer 7, min nummer 5.

Er du stadig et rigtigt "metal-head"?

- Jeps, der er ingen forskel, ugen går med nøjagtig det samme, to dage om ugen i øveren og smadderdruk til koncert i weekenden, sådan er det, metal er ikke noget man kan opgive, det ligger i blodet.

Læs også:
Introduktion til ”Hvor blev de af?”-artiklerne
...og om de andre interviewede bands i artikelserien:
Detest, Beyond Serenity, Frozen Sun, Cyanotic, Autumn Leaves, Geronimo, Infernal Torment, Withering Surface, Sacrificial, Timeless Hall, Maceration, Blazing Eternity, Unleashed Power, Grope, Gigandhi, Morbid Vision, Urkraft og Stomped.

Tjek Morbid Vision ud herunder i sangen ’The Walk of Shame’