Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Den første forrådnelse

Updated
Den første forrådnelse
Den første forrådnelse

Gennemvædet, kølig og ildelugtende første demo-ep fra Mortiferum er en bundsolid debut.

Kunstner
Titel
Altar of Decay
Dato
23-03-2018
Trackliste
1. Altar of Decay
2. Blood Chasm
3. Vitiated Mortality
4. Grave Invocation
Karakter
4

Egentlig har ’Altar of Decay’ været ude som kassette siden november via danske Extremely Rotten Production og amerikanske Graceless Recordings, mens canadiske Profound Lore udgav en 12” i januar. Nu er samme udgivelse endt hos svenske Blood Harvest, der spyttede en cd ud den 23. marts.

Mortiferum består af Max Bowman (vokal og guitar), Chase Slaker (guitar) og Alex Mody (vokal og trommer), som har en fortid i Bone Sickness og Ēōs, der hovedsageligt forblev kendte på hjembyens – Olympia, Washington – scene. De fire skæringer på ’Altar of Decay’ går på alsidig og pilrådden vis 90’er death-doom i bedene. Ifølge skriverier diverse steder skulle bandet have en fælles interesse i især den finske og amerikanske dødsmetal, men der synes også at være noget inspiration fundet hos australske Disembowelment og Mortician tilsat en lurvet produktion..

Titelnummeret og første skæring starter sløvt ud med tør og brutal vokal. Efter godt og vel toethalvt minut sætter dobbeltpedalen nummeret i omdrejninger. Det herligt klattede riff får lov til at stå i centrum, men bliver langsomt og sikkert flettet sammen med guitar to, før sangen slutter i et voldsomt fedt og transcendent midttempo-stykke. ’Altar of Decay’ er en stærk åbner, der både virker til at være skåret ind til benet, men som samtidig tør tage sig tid og forlænge de bedste passager.

’Blood Chasm’ er en hurtigere sag, hvor hurtige stykker med blastbeats blandes med heavy og mere groovende guitarriffs for at blive erstattet og blandet med doomede stykker tilsat en mere atmosfærisk vokal. Det er befriende, hvor omsluttende vokalen fungerer uden brug af alverdens effekter.

’Vitiated Mortality’ starter doom-sløvt ud, men beviser i overgangen til B-stykket, et mere ”klassisk” og oldschool dødsstykke, at bandet er gode til at smede enderne sammen. Her findes punch og næve, der potentielt kan få endnu mere power med tid. Produktionen er nemlig muldnet og sovset, hvilket tilføjer den en rå og umiddelbar kvalitet, der i sig selv er et kvalitetsstempel, hvis man godt kan lide sin dødsmetal skramlet. Men sangene synes også at have et uforløst potentiale på grund af netop produktionen.

Mortiferum er knap så kompleks dødmetal som kollegaerne i Spetral Voices, Blood Incantation eller for den sags skyld danske Phrenelith. ’Altar of Decay’ er dog alligevel en herligt varieret debut-udgivelse, der næsten ville have været på niveau med førnævnte bands, hvis produktionen var en anelse mere dynamisk og kunne forcere og betone noget af det punch, den selvfølgelig alligevel besidder. Dette er absolut ikke en kritik – det er en demo-udgivelse, som vi har med at gøre, og der findes med sikkerhed mange derude, som sætter pris på ep’ens uldne og skrabede udtryk. Min pointe er blot, at Mortiferum spiller på flere tangenter, der ikke ligefrem strutter i produktionen. Uagtet om denne lyd er i din boldgade, så er Mortiferum er værd at holde øje med. De er næsten oppe i samme boldgade som så meget af den anden gode død amerikanske og danske død, der udgives i disse år. Og det siger ikke så lidt.

Morfiferum spiller i øvrigt deres europæiske debutkoncert ved dette års Kill-Town Death Fest d. 6.-9. september, der selvfølgelig og/eller desværre er udsolgt for længst.