Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Sweden Rock 2007: Fredag

Updated
Sweden Rock 2007: Fredag
November, Sweden Stage Før Sweden Rock offentliggjorde denne del af deres program, troede jeg at Sveriges ældste hård rock band var 70’er gutterne i Wasa Express – dengang noget hård, lidt Deep Purple inspireret heavy rock. Men så meldte festivalen ud, at trioen November (dannet i 1969!) ville optræde på årets festival med bandets første koncert i 30 år!

De aldrende gutter spillede en omgang let syret power trio rock, som de ikke overraskende havde fra bl.a. Cream og Hendrix. Dog meget blødere end førnævnte, og mere hen ad danske samtidige som Young Flowers. Og så sang November på svensk, selvfølgelig. Pudsigt at få tjekket dette absolutte pionerband, der dog aldrig kom helt op af ringe.

Kunstner
Genre
Forfatter
Karakter
2