Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Sweden Rock 2007: Torsdag

Updated
Sweden Rock 2007: Torsdag
Point Blank, Sweden Stage Og så til en af festivalens så absolut stærkeste oplevelser. Introducing mægtige og mægtigt dygtige og melodiske Symphony X, der måtte melde afbud sidste år på grund af sygdom. Og her blev der for alvor levet op til forventningerne med et sæt, der musikalsk, melodisk, lyd- og publikums-kontaktmæssigt sparkede så meget røv, at den gamle her nærmest tabte hele kæben med dertil hørende dobbelthager.

Symfonisk progressiv melodisk metal, som på ingen måde er lige så robot-agtig som Dream Theater. Vi har en flok instrumentalister, der er helt ufatteligt dygtige, og som spiller med stor indlevelse og glæde. Og vi har med en sangerat gøre, som kan matche instrumentalisterne og samtidig spille fantastisk op til publikum og dermed skabe en fest – i stedet for selvcentreret navlepilleri. Russell Allen var den helt store oplevelse, sej, rå og skønsyngende. Godt suppleret af resten af orkestret og ikke mindst guitarist Michael Romeo, der er en hel del bedre end selveste Yngwie og tilmed har sin sjæl med på scenen.

Det afsluttende nummer, det mere end 24 minutter lange ”The Odessey”, var helt og aldeles fantastisk. Og at vi også fik en forsmag på det kommende album ”Paradise Lost” gjorde jo bare det hele endnu mere himmelsk!

Kunstner
Genre
Forfatter
Karakter
5