Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Trækkræfterne slipper op

Populær
Updated
Trækkræfterne slipper op

Pulled Apart By Horses lever hverken op til navnets præmisser eller løfterne om effektiv rock.

Pulled Apart by Horses er, ganske som den torturmetode de er navngivet efter, en voldsom ide, der ikke fungerer optimalt i praksis. Mennesket har for stærke led og muskler til, at selv fire heste kan trække det i stykker, og bandet har voldsomhed, energi og groove, der trods optræk til noget godt ender uforløst.

Og nok om billedsprog. Ved første møde er Pulled Apart by Horses forrygende. De gynger, svinger, groover og vælter rundt i sejtrækkende riffs, bidske omkvæd og en hvæsende vokal, og er dermed stærkt medrivende som et band, der bør fungere mere end overbevisende live. Flere sange har et stort potentiale for at kunne leveres fra scene til publikum og gå direkte en begejstret hovedrystning. Ganske anderledes forholder det sig så med langtidsholdbarheden.

Tidens tænder


Specielt vokalen bliver trættende, gentagende og ikke mindst ensformig med alt for få variationer over et skrigende hæst udtryk, og sådan slås de også med at genopfinde sig selv fra sang til sang – hver for sig står numrene godt, men i sammenhæng udstilles det at har, undskyld udtrykket, for få strenge at spille på og mangler flere tilgange til sangskrivningen og standarden er generelt ikke høj nok til at fylde et helt album.