Spændende debut
Populær
Season of Arrows giver med debutalbummet et spændende indblik i en musikalsk verden, der rummer både nu metal og punk-, prog-, doom- og traditionelle metalinspirationer.
The Loved One
Soul Of The City
Ox Blood
Columns
Sleepwalkers
Trace Elements
Bad Weather
Rival
Season of Arrows stammer tilsyneladende fra Nashville, Tennessee. Men her ud over er det ikke nemt at finde meget information om bandet. Jo, det lader sig nogenlunde nemt at finde ud af, at bandet formentlig består af medlemmerne Stormie Wakefield (vokal), Brandon Shepard (guitar), David Gates (guitar), Shawn Van Dusen (bass/backingvokal) og Brad Lawson (trommer), samt, at debutalbummet udgives på selskabet The Path Less Traveled Records. Men så er det også slut med informationerne. Når sådan noget sker, bliver vi naturligvis irriterende interesserede og vedholdende på Devilutionredaktionen, og det er derfor lykkedes osse at skaffe et interview med forsanger(inden) Stormie Wakefield, som bringes andetsteds i dette nummer af Devilution.
Men tilbage til albummet ’Season of Arrows’. For det er bestemt et album, det er værd at lytte til. Som ovenfor anført er stilen ikke helt klar. Men det gør det ikke mindre interessant at gennemlytte og dykke ned i musikken for at finde referencer og inspirationskilder.
Det, der først slår en ved første gennemlytning, er, at den kvindelige forsanger Stormie Wakefield umiddelbart ligger lidt langt tilbage i lydbilledet i forhold til musikken. Lidt som om hun står uden for studiet og synger ind igennem nøglehullet i indgangsdøren. Ved nærmere eftertanke er det nok en følge af, at hun har en så stor, karakteristisk og gennemtrængende stemme, at det faktisk giver mening af lade den komme med et ordentligt hug fra bageste geled. Samtidig er det også Stormie Wakefield, der vækker punkfornemmelsen. Måske tager jeg fejl, men jeg fornemmer helt klart en lighed med Siouxsie Sioux fra det desværre hedengangne britiske punk/new wave-band Siouxsie and the Banshees.
Hvis vi i stedet fokuserer på musikken, så er den igen mangefacetteret. Der er klart sekvenser, der leder tanken hen på nu metal, men så er der også lige pludselig også noget, der minder ustyrligt meget om et ældgammelt Judas Priest-riff eller Led Zeppelin i et jam. Det er derfor måske heller ikke så underligt, at Stormie Wakefield nævner Jane's Addiction som inspirationskilde i interviewet.
Som nævnt er det svært at sætte Season of Arrows i en musikalsk bås. Ja, det er faktisk også svært at bedømme, om debutalbummet er skidegodt eller bare nogenlunde. Dårligt er det dog i hvert fald ikke. Konklusionen må vel herefter være, at albummet ’Season of Arrows’ er noget, som Devilutions lyttere selv bør sørge for at lytte igennem. Den øvelse er garanteret ikke forspildt.
Et godt nummer at træffe bekendtskab med Season of Arrows kunne evt. være igennem sangen ’The Loved One’, selv om mange af albummets andre sange peger i en helt anden retning.
Under alle omstændigheder er det et album, der for hver gennemlytning bider sig yderligere fast hos undertegnede.