Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Noter fra en gammel metalmand

Updated
Noter fra en gammel metalmand
Norske She Said Destroy står for det bedste debut album i årevis, mener Morten Vejlstrup She Said Destroy – ”Time Like Vines” (Candlelight/Target)

Wow! Et monster af et debutalbum fra norske She Said Destroy, som udgyder en blanding af thrash, death og black metal. Med andre ord: en ekstrem sag. Bandet har været seks år undervejs med deres første officielle angreb ”Time Like Vines”. Lige fra åbningsnummeret, ”Armageddon, Anyone?” bliver bandets seriøsitet slået fast med et hæsblæsende tempo og en tyngde, som man skal lede længe efter.

Leder man efter referencepunkter, så vil jeg tillade mig at nævne så prominente navne som Death (det nyere), Akercocke, Ripping Corpse og Neurosis. Bandet er dog uden tvivl i stand til at stå alene, da de har en smag for det grandiose, som løfter dem fra den evige malstrøm af ekstreme bands. Desværre (for os danskere) er det endnu et eksempel på at vores indebrændte naboer i nord bare er et skridt foran os. Uden sammenligning det bedste debutalbum jeg har hørt i årevis. Køb det!

Titel
”Time Like Vines”
Distributør
Karakter
4