Den rigtige vej til et personligt udtryk

Det er måske ikke et mesterværk, Den Stille Regn har begået, men der er mange ting som lover godt for fremtiden. Der lægges rimeligt hårdt ud på den finske kvartets debut med aggressive skæve riffs, voldsomheder og skarpe hooklines, og af den grund forventer man også, at vi befinder os inden for lidt mere dystre power metal.

Helt forkert er den beskrivelse heller ikke. SilentRain har bare flere facetter at spille på end klassiske guitarriffsbaserede numre.

Det voldsomme udtryk, som bevares gennem hele pladen, får undervejs følgeskab af en ganske teatralsk stemning, der giver en lidt særegen lyd.

Ikke at det kan kaldes for hverken pompøst eller storladent (den slags er som sådan heller ikke særligt originalt i genren), men vokalen, som er ren men bliver akkompagneret af veltimede growls, og keyboardet får lagt dramatisk elementer oven i, og giver bandet en meget personlig lyd.

Da alle numre holder og har gode individuelle kvaliteter, som bygger på bandets egne dyder, mister de aldrig grebet i stemningen og formår derfor at holde lytteren opmærksom fra start til slut.

Det skæmmer måske en anelse, at energien, som får finnerne til at vælte frem i pladens begyndelse, er forsvundet en anelse mod slut, hvor det afdæmpede får overtaget.

Men det er stadig en rigtigt god skive.