Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

W:O:A Metal Battle 2012: Spit Rusty

Populær
Updated
W:O:A Metal Battle 2012: Spit Rusty

I foråret 2011 fandt fem gutter sammen og dannede et nyt hard rock band. Dette band var Spit Rusty.

Kunstner
Forfatter

Horsensbandet Spit Rusty er et relativt nyt band, som spiller kompromisløs og utøjlet samtids-hardrock. Der er inspirationer fra både rock, grunge og heavy metal, og med disse referencer formår Spit Rusty at skabet et eklektisk og originalt udtryk.

Hvorfor er jeres band blevet tilmeldt WOA Metal Battle?

Vi fik konkurrencen anbefalet af musikere, vi kender. Arrangementet så fornuftigt ud, så vi meldte os til. Vi udgav en ep i december, så det er vigtigt for os at spille en masse koncerter og promovere den og etablere vores band på livescenen.

Hvad håber I at få ud af at være med?

I første omgang skal vi bare spille en enkelt koncert på Studenterhuset i Aalborg, der har vi ikke spillet før, så det glæder vi os til. Hvis der kommer mere ud af det end det, er det bare bonus.

Hvad synes I om at blive bedømt af fagfolk og ikke kun af publikum?

Det er enormt positivt – publikumsstemmer = nepotismecirkus. Der sker som regel det, at et lokalt band får de fleste af deres gymnasium-venner med, når det er publikum, der bedømmer. Det er jo fint med en stor crowd, men det er bare sjældent, at de bedste bands vinder. Fagfolk ftw!

Hvor langt tror I, bandet kan gå på Wacken, hvis I bliver sendt derned?

Nu er vi, ligesom de fleste andre bands, fuldstændig uden indsigt i egne evner og mangler forståelse for, at det skulle betyde noget. Vi går hele vejen. Ignorance is bliss.

Hvad mener I om, at nogle synes man sælger ud ved at deltage i en talentkonkurrence?

Det er en lidt bonert holdning, at betragte såkaldte talentkonkurrencer som et uniformt koncept. Så bliver alt hurtigt til X Factor-ulve i fåreklæder. Det er bestemt ikke alt, vi stiller op til, men hvis en given konkurrence virker fornuftig, og det foregår på musikkens præmisser og ikke bare er et kommercielt pyramidespil, så stiller vi gerne op. Vi vil da gerne vinde, men konkurrence-elementet er ikke så centralt for os, vi kan bare godt lide at spille koncerter.