Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

For meget puddel og for lidt rock

Populær
Updated
Ordinært, kedeligt og outdatet udspil fra Supreme Majesty. Denne stil og dette album ville have været halvstort for 20 år siden, dengang i starten af firserne med puddelhåret, de hullede og lappede jeans, de obligatoriske cowboy-boots, de utroligt poppede omkvæd og en sanger, der lød, som om han havde fået klemt bollerne i en skruetvinge. Altsammen smurt ind i sprød keyboardlyd.

Nej, nej, nej, det er ikke Europe, det her. Men det kunne det godt have været. Hvis altså blot Supreme Majesty havde været tyve år tidligere på banen og samtidig var i stand til at skrive ørehængere. Supreme Majesty er - selvfølgelig - svenskere, dannet i 1999, og den komplet ufarlige "Danger" er deres andet album. De puddelrockende svenskere beskriver selv deres musik som en crossover mellem Stratovarius, Rhapsody og Europe, og det er vist at tage munden alt for fuld. Jovist, de kan spille og visse steder også ganske udmærket. Men det helt store problem er de melodier, der synges ind over. Hvor er det dog ordinært, kedeligt og outdatet. Det holder altså bare ikke en meter mere, det her. Supreme Majestys "Danger" er udkommet. Og fred være med det...

Titel
Danger
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter
1