For meget af det gode

Selv om der så afgjort er plads til forbedringer, kommer amerikanenske The Hottness godt fra start. Absurd nok er det lige præcis The Hottness' evne til at spille den groovede stenerrock, som også ender med at spænde ben for at deres debutplade kommer helt op og ringe.

Ikke fordi det er de eneste de kan. Udover det medrivende groove der trækker rytmen op ved roden og vrider den grundigt med tunge guitarriffs, så er de ikke bange for at smide suverænt fede melodiske guitarer ind i omkvædet og lade dem give modspil til en lækker ren vokal og et dejligt brutalt growl.

Den side af sagen er det helt tjek på. Problemet er at lysten til at groove simpelthen tager over nogle gange, og får The Hottness til at falde ned i en sump af alt for lange tunge stykker, som ikke rigtigt fører nogle steder men bare træder dødvande i en uendelighed.

Da dette kun præger nogle numre, betyder det at kvaliteten er lidt for svingende og lader nogle numre forsvinde for meget i glemselen. At det sker, fordi andre numre simpelthen er rigtigt gode, er selvfølgelig ikke udelukkende et negativt problem, men mere et spørgsmål om at få hævet den generelle standard og få luget ud i den værste fyld.

[b]Karakter (på old skool 13-skalaen): 8

- Anders Molin[/b]