Skiveskåret og vacuumpakket
Populær
The Word Alive er endnu et amerikansk band, der spiller teknisk kompetent men lettere sjælløs, skabelonskåren metalcore.
2. Epiphany
3. The Wretched
4. Consider it Mutual
5. 2012
6. Dreamcatcher
7. Like father Liker Son
8. Battle Royale
9. You're All I see
10. We Know Who You Are
Engang imellem kunne man godt mistænke den amerikanske pladebranche for at have en hemmelig fabrik et eller andet sted i midtvesten, som 24 timer i døgnet står og spytter generiske metalcore-bands ud. Det er i hvert fald ret forbløffende, hvor konservativ metalcore-genren efterhånden er blevet, og hvor mange bands, der reelt benytter sig af fuldstændigt samme skabelon og lyd – det er lidt ligesom boy-band scenen i midthalvfemserne, eller Gillette, der de seneste mange år har solgt den samme grundlæggende skraber i minimum femten forskellige udgaver - "nu med grønt håndtag og ’power’ indsat et eller andet arbitrært sted i navnet".
The Word Alive er et af de nyere skud på det amerikanske metalcore-træ, og de følger langt hen ad vejen skabelonen – buldrende stortrommer, frenetiske staccato-riffs og skrig i versene, og lidt mindre buldrende stortrommer og poppet, melodisk metalcore-sang med emo-anstrøg i omkvædene.
Det er teknisk imponerende og veludført, men også ganske sjælløst. Arizona-sekstetten har dog en ting, der trækker op i regnskabet, og det er deres ret kreative brug af keyboards, samples og synths, der i mange tilfælde løfter deres sange op på et højere niveau. The Word Alive formår at virkelig at integrere de elektroniske instrumenter som bærende elementer i sangene, og når det er bedst giver det associationer til Muses symfoniske elektrorock.
Men på trods af de interessante detaljer i sangskrivningen og arrangementerne er 'Deceiver' dog stadig alt for klinisk og kalkuleret i sin grundlæggende opskrift til, at det for alvor kan løfte sig over den grå masse af lignende metalcore-album. Det føles som om, at der under den teknisk imponerende overflade er et enormt, hult tomrum, der hvor der burde være sjæl og personlighed, og derfor formår albummet heller ikke at efterlade noget dybere indtryk og aftryk på lytteren.