På en usædvanligt varm septemberaften gav Nickelback koncert i Boxen i Herning. Det var langt bedre end frygtet og forventet.
Onsdag aften i indre København blev der leveret delvist improviseret og uden tvivl jazzet dommedags-noise fra musikere i legehumør.
Det er en mørk, hedensk seance, man bliver budt ind til hos Eldjudnir, men det er altså lidt svært ikke at komme til at kede sig under den.
'Garden of Bones' tager næppe nogen priser for årets album i 2016, men ikke desto mindre er det glimrende sangskrivning i den gode gamle dødsmetalliske svenskerstil, som Sorcery begået på sit tredje album.
Peter Tägtgren hygger sig med Pain på 'Coming Home'. Det er stadig fængende popmetal, men teksterne er noget rod og bærer præg af projektet med Rammsteins Till Lindemann.
Pumpehusets Byhave sluttede udendørssæsonen af med to nyere danske black metal-bands. Solbrud-afbrækket Afsky koncertdebuterede uden at være prangende, mens ORM viste sig som et af de stærkeste kort blandt nye danske metalnavne.
Death Rides a Horse er stadig en af den danske undergrunds bedst bevarede hemmeligheder. Ny singleforsmag på kommende album antyder, at denne status måske er ved at ændre sig.
På Franklin Zoos andet album bevæger bandet sig med sløve bevægelser væk fra den metalliske rock og over i en fladtrådt alternativ rockniche.
Den 13. udgivelse, i hvert fald i sortmetallens tegn, som den amerikansk-colombianske duo Inquisition har kreeret, er uden tvivl en af årets mest interessante udgivelser inden for genren.
Der var drama på de sociale medier forud for Solbruds entre i Langenæskirken, mens selve koncertens forløb udstillede paradokset metal og kirke imellem.
Fear Factory rådede torsdag aften bod på fadæsen tilbage i Amager Bio og antændte Bombehuset – dog uden at få det hele til at eksplodere.
Det er svært at forestille sig, at der i 2016 kommer til at blive udgivet et album, der kan overgå svenske Twilight Forces 'Heroes of Mighty Magic', når det gælder vanvittigt overgearet power metal.
Da projektet blev kendt, gik internettet og fans af Rage Against the Machine og Public Enemy forventeligt i selvsving. Men der er intet at hidse sig op over.
Vektor kom, så og sejrede, da de spillede ’Terminal Redux’ fra start til slut i et hederamt Innsbruck, men et par mangler i lyden tog toppen af ekstasen. De lokale black-thrashere Transilvania gjorde også god figur.
Dawn of Demise udsender deres fjerde studieplade 'The Suffering' og leverer dermed den utvivlsomt tungeste dødsmetalplade, vi får at se fra et dansk band i år.
Et af de stærkere kort fra doom-metallens post-post-æra udgav over sommeren deres tredje fuldlængde. Den nejer og swinger vi gerne tungt til.
Black Swamp Waters første fuldlængealbum er ganske habilt. Men kvaliteten af sangene svinger fra det middelmådige til det rigtig gode.
Tiden er endelig kommet, til at Amalie Bruun er blevet selvsikker nok som artist bag sit alter ego Myrkur og ikke længere behøver at gemme sig bag en black metal-facade.
Den svenske pansermaskine Sabaton pløjer på deres seneste plade endnu en slagmark tynd uden at vinde en egentlig sejr.
Den blotte skønhed er ikke nok til at forsvare den bombast, Russian Circles leverer den med, fordi der ikke er meget mere at hente i musikken.
Revocation har fået inkorporeret melodi i deres i forvejen udmærkede tekniske dødsmetal. Det medfører, at 'Great Is Our Sin' måske er deres bedste plade til dato.
Amerikanske Periphery vender stilsikkert tilbage på deres fjerde udgivelse. En plade, der byder på masser af godt materiale og solide kompositioner.
Norske Jørn Lande og dennes signaturband Jorn har udgivet et album med udelukkende coverversioner, hvoraf en række af sangene har deres ophav i den mere traditionelle rockmusik. Det har ikke været besværet værd.
Evergreys tiende album er ganske fornuftigt. Men det mangler lige det, som ville gøre det til et rigtig godt album.
Enmandsprojektet Zeal & Ardor blander bluesede spirituals med black metal i en dybt anakronistisk omgang med genrer og religion. Når brikkerne falder på plads, er det rigtig godt.