Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Forvirrede finner

Populær
Updated
Forvirrede finner
Det kunne være rigtigt godt, men ender med et musikalsk harikiri for finske Waltari. Waltari har efterhånden mange års erfaring og en stor karriere I Finland at trække på, men den den international bevågenhed, som de også har nydt, er forsvundet, og som albumtitlen også antyder, er dette Waltaris forsøg på at vende tilbage til storhedstid i halvfemserne.

Det er derfor blevet til en udgivelse med grundlaget i den melodiøse hard rock, men samtidig med adskillige udstikker i retning af både metallen og det mere elektroniske udtryk, som man kender det fra fx Rammstein.

Var det dog bare blevet holdt indenfor disse grænser, havde bandet formentlig også skabt et godt værk, der nok, uden et det kunne blive til et decideret udenfinlandsk gennembrud, kunne gøre sig godt.

Sådan forholdet det sig bare ikke, for stilblandingen stopper ikke med udskejelser inden for de trods alt snævre metalgenrer, og dermed sejler Waltariskuden direkte ind i et isbjerg af fejltagelser og synker med alt andet end stil.

Bedst som man tror, ørerne skal udfordres med et rimeligt velfungerende metalriffs i den udmærkede start på ’System Odda Ãiggi’ blander en utåleligt kvindevokal sig med et mystisk jodlelignende omkvæd, som ikke engang Red Warszawa var sluppet godt fra at bruge som en joke.

Det beskriver i det hele taget Waltaris problem – de vil gerne indarbejde anderledes momenter, men man ved aldrig, om de mener det seriøst i et, desværre kikset, forsøg på at trodse konservative tænkning i musikbranchen, eller om det bare er for sjov.

Det er i hvert fald, uanset intentionen, ikke helhjertet nok til, at deres ellers udmærkede musik kan hæve sig over gennemsnittet, det sender dem tværtimod direkte til bunds.

Kunstner
Titel
The 2nd Decade – In the Cradle
Distributør
Forfatter
Karakter
2