House of Franco #194

Jens anmelder denne gang Wire-koncerten i Jazzhouse samt det nye album fra Satan.

9. oktober: Wire @ Jazzhouse

Jeg var noget spændt på aftenens koncert, da jeg havde hørt, at de engelske postpunklegender - dannet i 1976 - lagde Loppen ned for ca. 8 år siden, mens deres besøg på Vega i 2011 skulle ha' været en noget tam oplevelse. Det var også mit første besøg på spillestedet Jazzhouse, som siden 2012 radikalt har ændret profil til en mere alternativ rockvenue fra deres gamle Jazzhus Montmartre-agtige rødder.

Sætten kom noget sløvt fra start, og vi fik - som forventet - ikke nok numre fra deres legendariske tidlige album. Efter en halv time kom der mere punch i koncerten, som var godt hjulpet af en kompetent lydmand i Jazzhouse. Det svingede rigtigt mod slutningen, men det var dog en noget ujævn oplevelse fra Wire. Men publikum blev da ikke totalkrænket med elendighed.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg havde forventet. Disse dinosaurbands er altid lidt af et gamble, men jeg er nu glad for, at jeg fik set briterne. Deres seneste album fra i år, som bare hedder 'Wire', er ganske fint, uden at det kommer op i det røde felt af awesomeness. Lidt ligesom koncerten i fredags.


Satan - 'Atom by Atom' (Listenable Records)

Det sidste Iron Maiden-album var for mig en lidt middelmådig udgivelse (de har dog lavet ringere skiver), men så er det godt, at vi har andre New Wave of British Heavy Metal-legender som Satan, der ældes som sublim vin. Flere har nævnt, at deres koncert sidste år på Muskelrock var en af de allerbedste metalkoncerter i 2014. Copenhell 2016 - hør efter!

Newcastle-bandet er kendt og hyldet for det klassiske album 'Court in the Act' fra 1983, og at sangeren Brian Ross også var i legendariske Blitzkrieg, som Metallica lavede et covernummer af. Satan er dannet i 1979, få år efter Iron Maiden.

'Atom by Atom' er et sandt orgie af 10 numre, all killers no fillers. Det er smæk på lige fra starten, flere gange er vi næsten ovre i speed metal. Satan spiller med diabolsk nerve og ultraskarp kant. Her er ingen svaghedstegn, de går fra styrke til overmenneskelig styrke i hvert track.

Produktionen er i top. Numrene har både nosser og er ufatteligt catchy, og jeg har haft 'My Own God' på hjernen i næsten to uger. Det skader heller ikke, at Kevin Heybourne fra Angel Witch er med på et nummer, og at Satans line-up er den samme som på 'Caught in the Act'.

Albummet vil helt klart befinde sig på min top 5 over de bedste album i 2015. 'Atom by Atom' er klassisk britisk metal fra øverste skuffe, men ikke retrosvagt og endnu en dag på kontoret-sløvt. Et moderne metalmesterværk. Satan er grunden til, at New Wave of British Heavy er en af mine favoritrockgenre.