Taphos leverer en fremragende produceret debutskive, der giver lytteren dødsmetal i aggressiv, ond og alligevel catchy og til tider nærmest episk form.

Med en legesyg kærlighed til den klassiske dødsmetal og en frontmand i topform leverer Thorium et herligt nyt album. 

Finalen i årets Wacken Metal Battle var en fornøjelig affære med gode shows, og så var der glædeligt gensyn med Sunless Dawn, som vandt finalen i 2016, sidste gang Danmark var med.

Fire vidt forskellige bands åbnede Wacken Metal Battle, der er tilbage efter pause i 2017, hvor det som i 2013 igen var Danmarks tur til at sidde over i den populære konkurrence, der har deltagelse fra mere end 40 lande.

Memoriams debut manglede i sin tid det sidste, før deres oldschool midttempo-dødsmetal for alvor kunne imponere.Det er desværre også tilfældet for opfølgeren, der allerede udkommer et år efter debuten. 

Det tiende album fra The Crown afslører, at der stadig brænder en ild i bandet, for 'Cobra Speed Venom' er energi, tyngde, melodi, tæsk og smadder leveret med et flabet smil på læben.

Melodøden er inficeret med samples, synths og anden elektronik, og selvom der er klare spor af andre bands, der flirter med den slags, så har Killing Gandhi deres egen tilgang til det på bandets anden fuldlængde.

Rotting Christ var tæt på at levere et noget nær perfekt show, men intensiteten dalede lidt undervejs, og med bandets bagkatalog var en time ikke helt nok.

Det lugter af ny inspiration og legesyge på The Crowns single, der er en forløber til albummet 'Cobra Speed Venom', som udgives inden længe.

Det kompakte ep-format fungerer for godt for tyske Atrocity, og de fire dødsmetalnumre er en ganske udmærket, om end ret banal appetitvækker for det næste fuldlængdealbum, der udkommer i 2018.

Chiro beviser, at der er relevans i gendannelsen. De har begået et fornøjeligt album, hvor den specielle vokal gør godt for helheden.

Aetherian spiller nordisk dødsmetal, trods en herkomst fra under sydens sol. Det er godt, men måske ikke godt nok, for der mangler det element, der skal få bandet til at stå ud i mængden.

Det danske pladeselskab, Mighty Music fejrede 20 år som pladeudgiver med weekendens todagesfest på Halmtorvet 9. Fredag stod i de hårde toners tegn og fejringen af genudgivelsen af Iniquitys debutalbum.

Deadflesh har ikke fundet nyt land, men byder i stedet på et passioneret tilbagekig til simpel, rå og fængende dødsmetal på det tredje album i bandets mere end tyve år lange virke.

Som terapi i sorgen over tabet af sin livspartner har Swallow the Suns Juha Raivio skabt Hallatar til minde om sin elskede. Et smukt lys i mørket er nu tændt.

The Petulant er ude med debutpladen, der tæsker thrash og død op mod hinanden på solid og selvsikker vis og krydrer det med stemning a la black metal.

Knusende østrigsk sortmalet dødsmetal indtog Pumpehuset med knogler og lækker lyd, da Belphegor lagde vejen forbi hovedstaden. Et større følge af opvarmningsbands var også med.

Med hver sin form for formidable finesser gjorde Morild, Afsky og Sunken en aften, der nemt kunne være endt temmelig langstrakt, til et fornemt black metal-traktement.

Vintersorg skuer tilbage til fordums tid, men gør det med fornyet styrke og resultatet  er fornemt, selvom der trædes vande i en hårfin balance mellem fornyelse og fokus på de stærke sider, man ved virker.

Veteranerne fra Bolt Thrower og Benediction holder stadig dødsfanen højt i Memoriam, der stod for næsten en times tung dødsmetal på festivalen lørdag aften. Og så fik de endda selskab af en tidligere growler i de to legendariske bands.