Med en tredelt koncert, der startede halvslapt og endte suverænt, beviste Mayhem, hvorfor de er det væsentligste black metal-band igennem tre årtier.
Med et dusin af musikhistoriens sejeste thrashhymner omfavnede Max og Iggor Cavalera fortiden og forvandlede Pumpehuset til en fandenivoldsk og nostalgisk tidsmaskine med en koncert, der næsten kom i mål som en helt suveræn oplevelse.
Det var en særlig aften endelig at opleve Mortiis' to årtiers gamle dungeon synth blive fremført live i Danmark. Storslået blev det aldrig, men den 55 minutter korte koncert slog momentvis nostalgiske gnister.
71-årige Alice Cooper var mentalt lige så fraværende som den slidte stemme, da legenden faldt fra hinanden i Royal Arena. Latterlige guitarister, lortelyd og en sølle forsamling på et alt for stort spillested gjorde oplevelsen til en rendyrket tragedie.
Body Count fløj fra USA til Wacken for at levere en eksklusiv festivalkoncert i Europa. De skulle have været blevet hjemme.
Igennem 90 minutter fyrede Slayer hele arsenalet af klassikere af under en suveræn koncert, før bandet sagde farvel med tårer i øjnene efter gruppens sidste festivalshow i Europa nogensinde.
Tormentor med Mayhems Attila Csihar i spidsen tog Metal Magic med storm og leverede et 75 minutters black metal-mareridt.
Metallica vandt over Parkens lortelyd og sejrede med et frådende format foran 47.000 fans.
Ghost og norske Bokassa gjorde deres bedste for at få liv i et uinteresseret publikum i Parken, men den tamme begravelsesstemning og elendige helvedeslyd dræbte begge bands' indsats.
Elendig lyd og sløjt fremmøde satte fra starten Tesseracts djent ud af kurs. Først efter en halv time blev der rettet ind, og briterne forlod i sidste ende scenen med æren i behold.
Lyden var fremragende til Scorpions, der gav en fantastisk sidste omgang på Copenhells hovedscene.
Underholdende metalcore og glade fans. Britiske While She Sleeps var ganske medrivende.
Tool skrev sig ind i Copenhells historie og leverede fra start til slut igennem 90 minutter en fuldstændig overjordisk oplevelse.
Fra en trist og tam første halve time på et latterligt lavt lydniveau til 40 minutter med stort format, der kunne høres. Afslutningen gav sejr til Slash i sidste ende.
Rammstein sendte tordenbrag over Østerbro og triumferede gennem to timer i Parken med overjordisk og underholdende pondus.
D-A-D har rejst sig fra to årtiers sump af fusere og genfundet fortidens fremragende format. Næsten 40 år siden dannelsen har kvartetten lavet en af karrierens bedste plader.
Efter ti års tavshed er tyskerne tilbage med en plade, der starter ganske hæderligt, men ender så tamt og kedeligt, at de fleste af numrene formentlig aldrig bliver luftet live, men går direkte i glemmebogen.
Lipid holder stadig den hårde stil. Efter tretten år er jyderne tilbage med endnu en hård knytnæve af fremragende thrash.
Fem minutters virkelig fedt nyt. 70 minutters velspillede og velkendte klassikere. Dizzy Mizz Lizzy leverede som altid en solid oplevelse. Men helt godt nok til den officielle åbning af Amager Bio blev det aldrig.
25 år siden debutpladen 'Dorval' er danske Detest endelig tilbage med nyt materiale, der absolut har været ventetiden værd.