Baest og Cabal leverede et festfyrværkeri fredag aften, hvor publikum i den grad var med, og hvor spillestedet også viste sig fra en positiv side.
Første soloalbum fra Bruce Dickinson i knap 20 år er kedelig – og det betyder nok, at man kun får sangene at høre én gang live.
Ihsahns nye, selvbetitlede plade er ikke helt den åbenbaring, man kunne håbe. Den er i stedet et middelmådigt miks af filmmusik og progressiv metal.
Vitriol lyder, som Morbid Angel burde lyde anno 2024, og de formår at holde både højt tempo, melodi og intensitet sammen på en fremragende plade.
Amerikanske Horrendous imponerer endnu engang. Den nye plade er et godt eksempel på, hvordan man forener dødsmetal og progressiv sangskrivning.
Heaven's Damnation er mere og andet end en hyldest til Dissection, og med lige dele melodi og tyngde imponerer de på deres debutplade.
Tung og doomet dødsmetal siver fra Temple of Scorn, der med 'Funeral Altar Epiphanies' har begået en gusten og godkendt debutplade. Erfaring fornægter sig ikke.
Rivers of Nihil havde rystet posen til koncerten i Amager Bio, hvor der var et par nye numre samt lidt gammelt. Lidt knas med vokalen var eneste kritikpunkt.
Spanske Angelus Apatrida imponerede på Copenhell. 'Aftermath' viser, at de også stadig kan spille thrash i studiet, hvor de låner med arme og ben fra genrens gudfædre.
Shadowspawns seneste plade lugter af både Morbid Angel og Benediction og har solid portion religionskritik i teksterne. En groovy udgivelse.
Carnifex har udgivet en udmærket deathcore-plade, der både byder på dybe breaks og såvel lækker guitar som symfoniorkester!
Michael Poulsen kan skrive catchy sange, også indenfor dødsmetal, mens Marc Grewes vokal er blandt højdepunkterne på Asinhells debutplade.
Både bands og publikum var veloplagte fredag aften, da Mercenary fejrede udgivelsen af deres nye plade på hjemmebanen i Aalborg.
Med stor lyd, lækre melodier og guitar samt en næse for god sangskrivning beviser Mercenary, at deres plade har været værd at vente på.
Flo Mounier har fået tid til at indspille nyt med Cryptopsy, og det er stadig hæsblæsende dødsmetal, denne gang med et melodisk strejf.
Marduk står med begge ben i graven og leverer en lyslevende, iskold perle af black metal, der ikke står i skyggen af tidligere store bedrifter.
Med 'Time to Obey' har Lightchapter begået en vellydende debutplade, der viser hvordan moderne melodisk dødsmetal kan lyde.
D-A-D spillede hele 'Riskin It All' på Jailbreak, men det var i numrene efter den plade, bandet leverede festens højdepunkt.
Det var ikke regnen, der gjorde Arch Enemys koncert på Jailbreak en tam affære, men derimod et band og en forsanger, der mentalt ikke var tilstede.
En tirsdag aften gav Voivod en solid koncert på 1000Fryd, hvor opvarmningen i Speedslut sendte tanker tilbage til firserne.
Panzerchrist formår at holde tempoet på deres nye plade samtidig med, at man kan høre, at udtrykket er blevet mere modent.
The Arcane Order er tilbage efter otte års dvale med et stjernespækket hold musikere, der har begået en aldeles vellydende og velspillet plade.
Black metal fra den portugisiske by Porto viser, at man ikke kun vil være kendte for at eksportere portvin. Gaerea har noget meget mørkere at byde ind med.
Spanske Angelus Apatrida genopfinder hverken hjulet eller thrash-metallen, men det, de ikke har i originalitet opvejes til fulde af energi og spilleglæde.
Klassisk, radiovenlig rockmusik fra Halestorm var lige hvad publikum på Hades gerne ville have. Flere paroler og budskaber end musikalsk tyngde.
Caputo og resten af Life of Agony gav en ganske udmærket koncert på Hades, der nok mere huskes for stemningen end musikken.
Korpiklaani var en lettere aparte oplevelse for vores anmelder, der ikke var helt beruset nok til at få den fulde oplevelse ud af det.
Der var mere teater end torden, da Ghost forsøgte at kede Copenhell ihjel. Eneste formildende omstændighed var, at det kun varede en time.
Livløs var alt andet end deres navn på Hades lørdag. De bragede igennem med deres tunge dødsmetal og publikum ville lege med.
Napalm Death havde gang i en fantastisk koncert, da vind og vejr flåede en storskærm på Pandæmonium-scenen fra hinanden og tvang arrangørerne til at aflyse.
Brasilianske Nervosa gav publikum på Copenhells mindste scene en ordentlig dosis thrash-metal, mens solen bagte nådesløst over Gehenna.
Pantera hyldede de to afdøde brødre i en halvanden times eksplosion af følelser blandt såvel band som fans på Copenhell.
Def Leppard var gode, når de var gode, men der var langt mellem snapsene, og i mellemtiden kedede de publikum bravt.
11 år er gået siden sidste plade med Saturnus. Nu er de omsider tilbage med nyt og det lyder (heldigvis) som det plejer.
Foo Fighters hylder den afdøde trommeslager Taylor Hawkins på en langtrukken og anonym plade, der kun slår gnister få steder undervejs.
Pupil Slicer gav intimkoncert for 20 mennesker i et lille øvelokale under Limfjordsbroen, mens Chronicle holdt release-fest med dårlig lyd på 1000Fryd.
En håndfuld cover-numre er lige akkurat det, Ghost serverer når de skal gøre klar til turné. Men det er en ligegyldig udgivelse.
Aalborg Rock & Metal afholdt deres metalfestival på Studenterhuset, hvor Endarken og Mother of All havde flere tilskuere end det spanske hovednavn Noctem.
'Terrasite' er en udmærket plade, der lige mangler det sidste for at nå de foregående tre pladers storhed. Men det var næsten også for meget forlangt.
Lotan fra Ringsted spiller melodisk black metal, som vi kender det. Der opfindes ikke dybe tallerkener, men til gengæld lyder det ganske udmærket.
James Hetfield er den absolutte stjerne på Metallicas nye plade. Både stemme og tekster er det, der løfter en ellers middelmådig og lang udgivelse.
Cannibal Corpse åd sig gennem sikkerhedsvagter og hele 18 numre på en fremragende aften, hvor der var fest fra start til slut.
Selvom Maceration gør comeback, så var det de unge kræfter i Killing og Crown the Beast, der løb med opmærksomheden fredag aften i Aalborg.
Vrede mænd sender vred musik på gaden. Hatespheres seneste plade er endnu en portion bister dødsmetal fra Hadets By.
David Vincent, Pete 'Commando' Sandoval og resten af I Am Morbid blev fløjet ind for ét show i Viborg og de leverede i den grad varen med dødsmetalklassikere!
Afslutningen på turnéen, hvor Illdisposed spiller hele '1-800-Vindication' blev en blød landing i Aalborg, hvor publikum ikke rigtig fik løftet stemningen.
Drüben er tilbage med mere hidsig og nihilistisk black metal, der både bevæger og bekymrer lytteren. Nok akkurat som tiltænkt af bandet.
Nordjysk metal blev fejret i Nordjylland af familie og venner. Mother of All viste, hvordan teknisk, progressiv dødsmetal skal spilles live.
Wormrot indtog Danmark med ny forsanger og forvandlede 1000fryd til én stor moshpit hele aftenen!
Australske Faceless Burial imponerer med deres tredje plade, hvor de fusionerer både teknisk, progressiv dødsmetal og en snert af black metal.