Enslaved havde masser af overskud både på instrumenter og på det personlige plan, da de som hovednavn leverede varen på Aalborg Metal Festival 2018.
Gaahl’s Wyrd er ikke nær så farligt som hverken Gorgoroth eller Trelldom, men forsangeren har stadig karisma, og den mærkede Aalborg Metal Festival fredag aften.
Blood Eagle fyldte i foråret Atlas til bristepunktet og beviste her på Aalborg Metal Festival, at den koncert ikke var en enlig svale, men en fuldbåren, blodig ørn.
Beyond Creation spillede deres nye plade ’Algorythm’ på Aalborg Metal Festival, og det var ikke alle i publikum, der kunne holde koncentrationen hele vejen gennem sættet.
Xenoblight åbnede Aalborg Metal Festival 2018, men fik for kort tid på scenen til for alvor at få hidset sig selv og publikum op.
Hate Eternal lyder, som Morbid Angel burde lyde anno 2018, og sørger med ’Upon Desolate Sands’ for den klassiske dødsmetals velbefindende. Uden at være nyskabende.
Max Cavalera og resten af Soulfly er ved at være en sammentømret enhed, og det kan høres på ’Ritual’, der er en af bandets bedre plader i nyere tid.
Vreid gør hverken deres fans vrede eller lykkelige på ’Lifehunger’, der har alle de elementer, man kan forvente sig fra bandet, men ingen mindeværdige sange.
Anaal Nathrakh tager livtag med 100-årsjubilæet for afslutningen på 1. verdenskrig med dystre tekster draperet i lige så vanvittigt et lydtæppe som en skyttegrav.
Den har været ventet med spænding og frygt. Jonas Åkerlunds spillefilm om mord, kirkeafbrændinger og norsk black metals mest berømte fejde rammer heldigvis plet.
Med ’TerrorVision’ er Aborted omsider ved at udvikle deres lyriske side, mens musikken er samme frontalangreb mod ørerne; dog nu også med en snert af melodi.
Det klæder Deicide, at Glen Benton er tilbage som sangskriver og ikke blot skriver tekster. Hans sange er med til at løfte niveauet på ’Overtures of Blasphemy’.
Sepultura har lavet dokumentaren ’Endurance’, der flot gennemgår bandets karriere fra den spæde start. Max og Igor Cavalera mangler, men filmen er stadig virkelig god.
Krisiun har lyttet til vores anmelder for nogle år tilbage, men opfølgeren savner alligevel lidt dybde i lagene for sådan for alvor at være god.
Inden for melodisk dødsmetal har navne som Arch Enemy været på toppen, men finske Omnium Gatherum giver dem kamp til stregen med deres nye plade.
Trods regn og tåge står musikken i Alice in Chains stadig tydeligt, som vi kender den. ’Rainier Fog’ virker som en naturlig udvikling for bandet, og lyden er umiskendelig.
Dimmu Borgir havde mulighed for at kunne lave et stort comeback på Wacken Open Air, men lydniveauet var for lavt, og hverken band eller musik bidrog til festen.
Samael spiller en blanding af industrial og black metal, men trods det schweiziske ophav kørte maskinerne ikke helt, som man kunne forvente fra de præcise ures land.
Som en anden kæmpehval buldrede Gojira ind på scenen på Wacken og lavede en forfærdelig masse dejlig ballade, men endte alligevel i lidt af en maveplasker.
Ghost havde det helt store sceneshow til fredagens natlige koncert, hvor der blev opfordret til uterlighed, mens musikken var lav og ikke rigtig fængede.