Caputo og resten af Life of Agony gav en ganske udmærket koncert på Hades, der nok mere huskes for stemningen end musikken.
Korpiklaani var en lettere aparte oplevelse for vores anmelder, der ikke var helt beruset nok til at få den fulde oplevelse ud af det.
Der var mere teater end torden, da Ghost forsøgte at kede Copenhell ihjel. Eneste formildende omstændighed var, at det kun varede en time.
Livløs var alt andet end deres navn på Hades lørdag. De bragede igennem med deres tunge dødsmetal og publikum ville lege med.
Copenhell er ved at være slut. Det er måske meget godt. Eller er det? Vi ser på fem af de tanker, der rammer folk på sidstedagen af en festival.
Napalm Death havde gang i en fantastisk koncert, da vind og vejr flåede en storskærm på Pandæmonium-scenen fra hinanden og tvang arrangørerne til at aflyse.
Brasilianske Nervosa gav publikum på Copenhells mindste scene en ordentlig dosis thrash-metal, mens solen bagte nådesløst over Gehenna.
Pantera hyldede de to afdøde brødre i en halvanden times eksplosion af følelser blandt såvel band som fans på Copenhell.
Def Leppard var gode, når de var gode, men der var langt mellem snapsene, og i mellemtiden kedede de publikum bravt.
11 år er gået siden sidste plade med Saturnus. Nu er de omsider tilbage med nyt og det lyder (heldigvis) som det plejer.
Lørdag byder på de store navne. Både i udenlandsk forstand og hjemmedyrkede. Dyk ned i lørdagen, og få et brag af en afslutning.
Fredag byder på en ni-, otte- eller syvhovedet hydra. Hvem ved, nutildags? Slipknot og meget andet kigger forbi.
Rusten er ved at være banket af og musklerne er lige dele ømme og udstrakte. Torsdags-Copenhell er over os.
Onsdag åbner hele festen endelig. Vi opstiller her en nemt overskuelig oversigt over hvad du kan opleve på Copenhells første dag.
Foo Fighters hylder den afdøde trommeslager Taylor Hawkins på en langtrukken og anonym plade, der kun slår gnister få steder undervejs.
Pupil Slicer gav intimkoncert for 20 mennesker i et lille øvelokale under Limfjordsbroen, mens Chronicle holdt release-fest med dårlig lyd på 1000Fryd.
En håndfuld cover-numre er lige akkurat det, Ghost serverer når de skal gøre klar til turné. Men det er en ligegyldig udgivelse.
Aalborg Rock & Metal afholdt deres metalfestival på Studenterhuset, hvor Endarken og Mother of All havde flere tilskuere end det spanske hovednavn Noctem.
'Terrasite' er en udmærket plade, der lige mangler det sidste for at nå de foregående tre pladers storhed. Men det var næsten også for meget forlangt.
Lotan fra Ringsted spiller melodisk black metal, som vi kender det. Der opfindes ikke dybe tallerkener, men til gengæld lyder det ganske udmærket.