Wode har med 'Burn in Many Mirrors' begået en perle af black metal, hvor andre genrer også kigger frem og gør det til en lyttervenlig oplevelse.
Drüben har med 'Ormene Æder Fuglene Til Sidst' lavet en fremragende depressiv black metal, der, hvis man ikke allerede havde livslede, giver en lyst til at give op.
Sulphurous udgiver omsider nyt materiale, og det lyder til, at dødsmetallen stadig ulmer i det afdyb, hvorfra kun de mest dystre toner slipper ud.
Med fængende guitarlyd og en rytmisk forståelse for black og dødsmetal har Suffering Hour lavet et virkelig godt album.
Deiquisitor fortsætter deres stime af udgivelser med EP'en 'Humanoid', hvor de spiller den tunge dødsmetal, som er blevet deres varemærke.
Ablaze My Sorrow spiller svensk melodød. Vores naboland har stolte traditioner indenfor den genre, men det er ikke alt, der er lige godt.
Hollandske Asphyx har siden firserne spillet dødsmetal, og det er de gode til. 'Necroceros' er ikke helt med blandt deres bedste udgivelser.
Hvis Prong kom fra Åbyhøj, så havde man nok kaldt det Slet Det. Med debutpladen 'Start Forfra' er der dømt hævi på dansk fra Smilets By.
'Unconquered' er ikke helt den plade, vi havde håbet på fra Quebec. Kataklysm falder dog ikke helt igennem, men vi kommer næppe til at huske udgivelsen om få år.
Med deres seneste single bevæger Soilwork sig ind i det progressive på et plan, de hidtil ikke har været. Men der er også lidt til nakkemusklerne.
Københavnske Undergang er klar med deres femte fuldlængde, der fortrinligt indkapsler den lyd af dødsmetal, de har gjort til et varemærke.
Italienske Totalitarian spiller kaotisk black metal, hvor særligt paven og nazisterne under Anden Verdenskrig får nogle ord med på vejen.
Terrorpy fra Odense debuterer med en heftig omgang dødsmetal, der trækker tråde til Immolation og Suffocation.
Killer be Killed er tilbage med ny plade, og stjernerne fra Soufly, Mastodon m.fl. spiller udmærket, men materialet er kedeligt.
Med deres tredje plade træder Auðn i den grad frem på den internationale black metal-scene, hvor de nu skal til at udfordre de store navne og festivalscener.
Med singlen 'Despicable' holder Carcass liv i kadaveret og deres fans mætte i ventetiden forud for næste års plade, der skulle være på trapperne.
Chris Barnes' stemme er helt væk på Six Feet Unders nye plade, der kun i sjældne tilfælde reddes af et af de få gode riff, der er spredt ud over en alt for lang udgivelse.
Efter 12 års pause er britiske Benediction tilbage med en plade, der gør lige akkurat det, Benediction var gode til i halvfemserne: dødsmetal.
Incantation er tilbage med mere af det sædvanlige, og hvis man bryder sig om klassisk dødsmetal, så går man ikke forgæves.
Onslaught leverer deres thrash præcis lige så tidløst og tandløst, som man kunne frygte fra et band, der bare gerne vil have lov til at være med.
Amerikanske Imperial Triumphants 'Alphaville' blander black metal med alle tænkelige og utænkelige genrer. Resultatet er ... spændende ...
Det hollandske freakshow har ladet sig inspirere af det mest forsuttede bolche, der findes i horrorgenren. Resultatet er nedslående.
En art supergruppe har udgivet deres debutplade, og den viser med al tydelighed, hvilket hotspot Denver i Colorado er blevet for amerikansk dødsmetal.
Polske Vader udsender en kedelig omgang dødsmetal, hvor der er masser af fart på og lidt thrash fra demodagene, men det bliver næppe noget, nogen husker.
Filmen om thrash metal er her. Hetfield, Hammett, Ulrich, King, Araya, Lombardo, Holt, Mustaine, Ellefson, Hunting og mange flere fortæller om starten på genren.
Med ‘Phylogenesis’ kværner amerikanske Abysmal Dawn ubønhørligt derudad. Tempo og aggressivitet er de primære ingredienser på deres femte plade.
Grungebandet fra San Diego går akustisk på ‘Perdida’, der viser dem fra en afdæmpet og sorgfuld side. En melodiøs og trist udgivelse. Og kedelig.
På 'Alter Echo' har Dizzy Mizz Lizzy givet køb på omverdenens forventninger til dem, og det klæder dem i dén grad. Det gør det også, at der er skruet op for den tunge guitar.
Five Finger Death Punch begår med ‘F8’ en plade, hvis slagstyrke er så svag, at man virkelig skal være fan for at kunne holde Ivan Moodys klynk ud undervejs.
Baest blæste håret bagover og til siden på Studenterhuset i Aalborg fredag aften, hvor de var kommet til Nordens Paris på deres turné.
Lidt overraskende skulle Suffocation ikke headline i Aalborg, og lige så positivt overraskende var det, at Belphegor sørgede for, at det ikke føltes mærkeligt.
De to opvarmningsbands på Trädgår'n i Göteborg denne aften, Vltimas og 1349, havde hver sin personlighed, der løb med opmærksomheden.
Den tidligere frontmand i Immortal har kæmpet lidt på det seneste, men denne turné viser, at Abbath er tilbage med humor og musikalitet intakt.
Med deres 15. album kigger Sepultura både frem og tilbage. De har hævet ambitionsniveauet til nye højder og indfrier dem delvist takket være mandsmod.
De canadiske thrashere i Annihilator leverer trofast plader i et jævnt tempo, og niveauet på 'Ballistic Sadistic' lider netop derfor. Og af andre årsager.
Mercenary gjorde comeback med nyt materiale på et velbesøgt Skråen, hvor opvarmningen var de unge kræfter i Livløs og Defacing God.
Five Finger Death Punch og Bad Wolves var rent formularisk showmanship, der i Royal Arena mindede mere om en varieté end en metalkoncert. Og Megadeth burde have udsat deres comeback.
Det aarhusianske black metal-band Horned Almighty har brugt tid på deres sjette plade, og den er godt givet ud, for lyden har fået flere facetter.
Det blev ved snakken om at drikke bajere og ryge hash, da Cannabis Corpse og lokale Chronicle prøvede at gøre tirsdag til festdag på 1000Fryd.
Svenske Wormwood spiller en episk black metal, der vil glæde fans af såvel Bathory og Dissection som Månegarm. Den sorte nats arv føres sikkert videre.
Med ’Death Atlas’ fortsættes stimen af perfekte plader, der udvider og afsøger nyt terræn og balancerer på en knivsæg mellem det ekstreme og det vellydende.
Bandet, der ynder at lave sjov med sangtitler, kan såmænd sagtens lave dødsmetal selv, men det bliver aldrig andet end kød og kartofler.
Thorium kan deres dødsmetal og serverer den stilsikkert, ligesom deres forsangers uudtømmelige arsenal af anekdoter underholder. Deicide behandles dog ikke pænt.
"Jeg er glad for, at jeg ikke skal på efter det her." Selv musikerne blandt publikum var imponerede, da Cattle Decapitation i den grad leverede varen i Aalborg.
Horned Almighty leverede på vanligt højt niveau, da spillede på Aalborg Metal Festival 2019 og gav smagsprøver på den kommende plade.
Nile har fået ny forsanger ved siden af Karl Sanders. Han skal løfte arven fra Dallas Toler-Wade, og det bidrager ikke med meget på den nye plade.
Norske 1349 har kastet lidt thrash i lydbilledet på deres syvende studieplade, der er præcis lige så hurtig og beskidt som de forrige plader.
Der var black metal, sludge, doom og sågar lidt melodi på 1000Fryd lørdag aften, da Ungraven, Sixes og Un gav koncert for undergrunden i Aalborg.
Norske Mayhem udgiver med ’Daemon’ deres sjette plade, der har samme line-up som den forrige, hvilket i sig selv er en bedrift i bandets stormombruste historie.
Aphyxion er vokset med tiden, og det kunne høres lørdag aften i Aalborg, hvor de sammen med VOLA gav gode bud på moderne dansk metal.