Norske Blood Red Throne udgiver noget særdeles velproduceret dødsmetal, der bare savner det sidste i sangskrivningen for at være rigtig godt.
L7 kæmpede for at blive anerkendt som musikere og ikke kvindelige musikere, men blev røvrendt af branchen. Den klassiske historie i rockverdenen får nu premiere som film.
Baest hugger til med en giftig toer, men den er ikke dødbringende. Referencerne er de helt rigtige, og alt lyder godt, men hvor er bæstet selv henne i det her?
Entombed A.D. viger ikke fra dydens smalle dødsmetalsti, og det betyder, at deres tredje plade er tro mod de hårdkogte fans, men ikke meget værd for alle andre.
Helhorse kom til Aalborg på en hed lørdag i august, hvor de næsten var på hjemmebane og spillede en lang koncert, hvor venner og familie var blandt publikum.
Polsk dødsmetal har været domineret af Vader, Behemoth og Decapitated. Det er på tide, at Hate kommer med i den samtale og får den opmærksomhed, de fortjener.
Selvom Destruction mener, de er født til at forgå på deres 14. studieplade, er det noget nær det stik modsatte, der er tilfældet. Tysk thrash, når det er bedst!
Cradle of Filth var et af de bands, der fik flyttet såvel tidspunkt som scene under fredagens afbrydelser, og det var umiddelbart til det bedre for briterne.
Anthrax spillede for masser af mennesker på Wacken Open Air 2019, men det er aldrig rigtig godt når de covernumre, man spiller, er koncertens bedste.
Vltimas gav et show, der var nogenlunde identisk med det, de turnerede med på Copenhell i juni måned. Det giver ikke topkarakter, men kan sagtens gå an en torsdag aften.
Amerikanske Testament er flittige gæster på Wacken og i 2019 fik vi en koncert, vi har set Chuck Billy og co. levere mange gange før. På godt og ondt.
Det var en sort pakke, der søndag i sommerferien ramte Karolinelund i Aalborg. Hollandske Carach Angren stjal fuldstændig showet som hovednavn.
Selv 63.000 tilskuere på Nya Ullevi-stadionet i Göteborg kunne ikke redde Metallica, deres dårlige lyd og uheldige sangvalg fra at være en tam affære.
Der var tropisk tirsdag i Horsens, da Foo Fighters spillede i Fængslet med smittende humør. Bandet var så legesyge, at det næsten overskyggede musikken.
Unleashed leverede en af de få klassiske dødsmetalkoncerter, da de fredag på Pandæmonium gav en tur rundt i hele deres bagkatalog. Med vikinger, naturligvis.
Pretty Maids’ koncert på Helviti fredag eftermiddag startede jævnt op, men som Atkins og Hammer fik arbejdet sig varme, bedrede det sig og sluttede hæderligt.
Vi har været efter Dimmu Borgir gennem længere tid, men på Hades lørdag aften beviste nordmændene, at de kan, når de vil, og det ville de på Copenhell 2019.
Amon Amarth kørte på rutinen på Helviti-scenen og fik hjælp fra LG Petrov til at brøle foran de feststemte tilskuere på Refshaleøen.
Uada er på mange måder den amerikanske version af Mgła, hvilket ikke er nogen dårlig sammenligning. Bandets anden fuldlængde består til fulde.
Der var mere show end skønsang i Sønderborg, hvor opvarmningsbandet Def Leppard fejrede ’Hysteria’ og Bon Jovi gennemførte et ærkeamerikansk rockshow.
Death Angel ragede højt op over samtlige andre bands fredag aften i Aalborg da de var hovednavn på Aalborg Rock & Metal Festival.
De gamle stjerner Fenriz og Nocturno Culto skuffer ikke med deres seneste plade, der emmer af doom, punk, thrash og klassisk black metal.
Selvom der er kommet lidt grå hår til hos både band og blandt publikum, leverede Dizzy Mizz Lizzy stadig overbevisende i Horsens i Fængslet.
Dawn of Demise er ikke længere så ofte i Aalborg, men band og publikum havde ikke glemt hvordan man fester, og Blood Eagle var perfekt opvarmning til fredagsbal.
Med ’Berserker’ har Amon Amarth udgivet en plade, der er så velkendt og vellydende, at de fleste vil have problemer med at finde det nye. Det er både godt og skidt.
Norske Helheim udgiver en jævn plade, hvor deres blanding af black metal og folk er, som vi kender den, men uden nævneværdige højdepunkter.
Græske Rotting Christ udgiver med ’The Heretics’ en vellydende plade, der blander død, black og atmosfæriske lyde bedre, end man lige skulle tro.
Suffocation er dødsmetal uden de store udsving. Lørdag aften var de hovednavn på Royal Metal Fest 2019 og gav en af deres bedre koncerter i Danmark.
Sommetider møder man sin overmand. Dette skete, da Decline of the I skulle anmeldes af en jævn dansker, der ikke forstår sig på finere fransk kultur.
Med smittende spilleglæde og medrivende musik leverede Asphyx den med flere længder bedste koncert på Royal Metal Fest 2019.
God Dethroned serverede dødsmetal og nihilisme i afmålte doser, og publikum på Royal Metal Fest 2019 tog pænt imod det, de fik fra Holland.
Aarhusianske Tongues leverede en ganske udmærket koncert på Atlas, der viste, at de både kan og vil udfordre black metal med doom og punk. Det var lovende musik.
Polske Mgła formåede at holde masken under hele koncerten, men det, der fungerer på plade, har svært ved at fange lytteren på de skrå brædder.
Pestilence gav en udmærket dødsmetalkoncert på Viborg Metal Festival 2019, hvor de hyldede deres ’Consuming Impulse’, der har 30-årsjubillæum i år.
Flotsam & Jetsam er stadig godt kørende her 30 år inde i karrieren. Deres nye plade, ’The End of Chaos’, er vaskeægte thrash med masser af melodi og nerve.
Walisiske Hecate Enthroned lyder, som Cradle of Filth burde lyde, hvis de tog metallen alvorligt, men pladen ender alligevel med at være en flad oplevelse.
Unleashed buldrer med vanlig svensk dødsmetal på deres nye plade og forsøger i samme ombæring at jagte kristendommen ud af Jerusalem. Det er ikke nyskabende.
Cattle Decapitation holder liv i bandet ved at udsende en masse materiale, der hidtil har været gemt eller glemt i bandets arkiver og på b-sider. Det er godt.
Ross "The Boss" Friedman og hans lejesvende fremførte en god times Manowar-klassikere og sørgede således for en fest lørdag aften på Aalborg Metal Festival 2018.
Elder var klart festivalens mest særprægede koncert, der med deres helt egen stenede og progressive doom udfordrede publikum til Aalborg Metal Festival.
Enslaved havde masser af overskud både på instrumenter og på det personlige plan, da de som hovednavn leverede varen på Aalborg Metal Festival 2018.
Gaahl’s Wyrd er ikke nær så farligt som hverken Gorgoroth eller Trelldom, men forsangeren har stadig karisma, og den mærkede Aalborg Metal Festival fredag aften.
Blood Eagle fyldte i foråret Atlas til bristepunktet og beviste her på Aalborg Metal Festival, at den koncert ikke var en enlig svale, men en fuldbåren, blodig ørn.
Beyond Creation spillede deres nye plade ’Algorythm’ på Aalborg Metal Festival, og det var ikke alle i publikum, der kunne holde koncentrationen hele vejen gennem sættet.
Xenoblight åbnede Aalborg Metal Festival 2018, men fik for kort tid på scenen til for alvor at få hidset sig selv og publikum op.
Hate Eternal lyder, som Morbid Angel burde lyde anno 2018, og sørger med ’Upon Desolate Sands’ for den klassiske dødsmetals velbefindende. Uden at være nyskabende.
Max Cavalera og resten af Soulfly er ved at være en sammentømret enhed, og det kan høres på ’Ritual’, der er en af bandets bedre plader i nyere tid.
Vreid gør hverken deres fans vrede eller lykkelige på ’Lifehunger’, der har alle de elementer, man kan forvente sig fra bandet, men ingen mindeværdige sange.
Anaal Nathrakh tager livtag med 100-årsjubilæet for afslutningen på 1. verdenskrig med dystre tekster draperet i lige så vanvittigt et lydtæppe som en skyttegrav.
Den har været ventet med spænding og frygt. Jonas Åkerlunds spillefilm om mord, kirkeafbrændinger og norsk black metals mest berømte fejde rammer heldigvis plet.