Med ’TerrorVision’ er Aborted omsider ved at udvikle deres lyriske side, mens musikken er samme frontalangreb mod ørerne; dog nu også med en snert af melodi.
Det klæder Deicide, at Glen Benton er tilbage som sangskriver og ikke blot skriver tekster. Hans sange er med til at løfte niveauet på ’Overtures of Blasphemy’.
Sepultura har lavet dokumentaren ’Endurance’, der flot gennemgår bandets karriere fra den spæde start. Max og Igor Cavalera mangler, men filmen er stadig virkelig god.
Krisiun har lyttet til vores anmelder for nogle år tilbage, men opfølgeren savner alligevel lidt dybde i lagene for sådan for alvor at være god.
Inden for melodisk dødsmetal har navne som Arch Enemy været på toppen, men finske Omnium Gatherum giver dem kamp til stregen med deres nye plade.
Trods regn og tåge står musikken i Alice in Chains stadig tydeligt, som vi kender den. ’Rainier Fog’ virker som en naturlig udvikling for bandet, og lyden er umiskendelig.
Dimmu Borgir havde mulighed for at kunne lave et stort comeback på Wacken Open Air, men lydniveauet var for lavt, og hverken band eller musik bidrog til festen.
Samael spiller en blanding af industrial og black metal, men trods det schweiziske ophav kørte maskinerne ikke helt, som man kunne forvente fra de præcise ures land.
Som en anden kæmpehval buldrede Gojira ind på scenen på Wacken og lavede en forfærdelig masse dejlig ballade, men endte alligevel i lidt af en maveplasker.
Ghost havde det helt store sceneshow til fredagens natlige koncert, hvor der blev opfordret til uterlighed, mens musikken var lav og ikke rigtig fængede.
Det var ulidelig varmt, da Cannibal Corpse spillede, og det blev ikke gjort bedre af, at bandet bare kværnede på uden rigtig at inddrage publikum.
Watain leverede satanisk black metal med masser af ild og nerve. Publikum til Wacken Open Air fik rigeligt med flammer og omvendte kors, inden torsdagen var omme.
Polske Behemoth havde debut på deres nye single fra den kommende plade og gav en koncert på et niveau, som kun er ganske få bands forundt. Wacken blev forkælet.
I Am Morbid leverede den ene klassiker efter den anden på Metal Magic Festival 2018, og David Vincent førte sikkert et veloplagt publikum gennem bagkataloget.
Metal Cross er kommet op i årene, men det var ikke til at mærke, da de spillede en god koncert på Metal Magic, hvor der også var særlige gæster med på scenen.
Selvom Immortal har mistet et ikon og en forsanger og grundlægger, så tordner nordmændene videre og udgiver et stærkt og medrivende album i 'Northern Chaos Gods'.
Svenskerne smider deres 14. plade ’Viktoria’ på gaden, hvor musikken er god, og bandets image med tysk krigsmateriel får folks opmærksomhed på godt og ondt.
Satyricon var veloplagte, Frost brillerede bag trommerne, og publikum hungrede efter black metal, så moshpitten blev højenergisk og balancerede på kanten.
Forsangerens vokal druknede i et pauvert mix, mens guitarerne hos Amott og Loomis dog sikrede, at Arch Enemy ikke faldt helt igennem på Copenhell.
Amerikanske Suffocation skulle ikke bruge mere end 40 minutter på at trække al livskraft ud af publikum med deres knusende tunge dødsmetal, der bragede på den helt rigtige måde.
Ozzy Osbourne fik sagt farvel på Copenhell, og dét med æren i behold. En levende legende levede op til sit navn og status.
Konferencieren kunne måske ikke helt At the Gates' genre. Den kunne bandet dog selv, og de gav en knusende sikker opvisning i melodisk dødsmetal, som de selv skabte den.
Uengageret optræden fra Avenged Sevenfold, hvor leadguitarist Brian Elwin Haner Jr. stjal billedet foran en træt og ligegyldig forsanger, der sparede både stemme og energi.
Aura Noirs syvende plade er lige så sort og smadret som sædvanlig, hvorfor fans af såvel band som genre får præcis, hvad de plejer at få, og så ikke mere.
Ghost har undergået store forandringer internt i bandet, men Tobias Forges spøgelsesprojekt lyder, som det plejer, og tager med 'Prequelle' et skridt mod stadionrock.
Finner og islændinge var hovednavne lørdag på Aalborg Rock & Metal Festival 2018, men de danske bands Xenoblight og Caro trak flest publikummer på Platform4.
Napalm Death sørger for, at fans kan finde sjældne sange fra singler og andre ikke-albumudgivelser på dobbeltalbummet med den mundrette titel ’Coded Smears and More Uncommon Slurs’.
Af de fire navne, der dystede på Studenterhuset fredag aften, var det Genfærd, der trak det længste strå med deres gennemførte præstation i den sorte genre.
Der er gået otte år siden 'Abrahadabra', og selvom 'Eonian' er vellydende, så er den desværre også kedelig og derfor ikke evigheden og ventetid værd.
Metallica er i gang med at genudgive bagkataloget i en remasterede udgaver. De er nået til første udgivelse med Jason Newsted. Den næste bliver rigtig spændende!
Opvarmningen løb med det største publikum, mens Anubis Gate, foran dedikerede fans, fik banket rusten af sig som liveband og vist, at de stadig eksisterer.
Ensiferum gav en kort, men veleksekveret koncert, der ikke fraveg formel, og som gav deres og genrens fans, hvad de havde ventet en hel weekend på.
Horned Almighty var hevet ind efter afbud fra franske Svart Crown, og de var en kapabel afløser, der med knogler og brøl gav en dyster og medrivende koncert.
Deadflesh fra Roskilde havde æren af at spille først om lørdagen på Royal Metal Fest 2018, og det blev et brag af en koncert fra de erfarne musikere.
Der var ikke meget supermand over frontfigur Nick Holmes i Bloodbath, og resten af bandet leverede en middelmådig, hvis ikke decideret tilbagelænet præstation.
Shinings koncert på Royal Metal Fest 2018 blev overskygget af frontmand Niklas Kvarforths uterlighed. Men hans opførsel efterfølgende var utilgivelig.
Metallica havde fået banket rusten af sig, men det var især publikum i Hamburg, der gjorde, at koncerten i hansestaden var markant bedre end på den jyske hede.
Både i sangskrivning og musikalitet går Crocell mod mørket på ’Relics’, der er noget af det bedste, de har lavet. Og samtidig noget af det mørkeste.
Hovednavnet Grave havde de helt gamle sange med på Viborg Metal Festival, men det var alligevel den danske undergrund, der løb med opmærksomheden.
Deströyer 666 er klar med en single, der viser, at bandet lever og stadig kan deres blanding af black metal og thrash. Godt håndværk uden at være prangende.
Der var IAmFire og Alkymist på 1000Fryd i Aalborg lørdag aften, men gratis fadøl og Final Hours releaseparty og koncert vandt publikums gunst på High Voltage.
Livløs’ debutplade har ambitioner på vegne af den melodiske dødsmetalgenre, der i den grad trænger til nyt blod. Ironisk nok giver Livløs liv til genren.
I Am Morbid spillede deres første koncert i USA, da de 31. januar 2018 gav koncert på Whisky a Go Go. Devilution var til stede for at se dem optræde fuldtalligt.
Der er kun gået knap et år siden den seneste plade, men Witchery er allerede klar med en værdig efterfølger. 'I Am Legion' er svensk thrash og black, når det er bedst.
Hexis' nye ep, 'VII', er en kulsort perle og en brutal omgang black metal, hvor indflydelsen fra hardcore er helt oppe i fjæset på lytteren.
Morbid Angels niende plade er helt fri for elektroniske sange, men den er desværre også fuldstændig berøvet mindeværdige sange og dermed en svær skuffelse.
I Am Morbid var reduceret til en trio på Aalborg Metal Festival 2017, men fik alligevel hældt 75 minutters medrivende og nostalgisk dødsmetal ud til folket.
De garvede thrash-rødder i Invocator spillede for en pakket sal torsdag aften på Aalborg Metal Festival 2017, hvor de leverede en stilsikker koncert på rutinen.
Der var dømt protothrash og fræsende speed metal, da italienske Baphomet's Blood og Violentor indtog 1000Fryd i Aalborg sammen med svenske Turbocharged.
Necrosis har rodet rundt i den danske undergrund i knap 10 år . Nu er de klar med en debutplade, der hylder dødsmetallen fra halvfemserne.