Joe Satriani gav en opvisning i sit ekvilibristiske guitarspil i Aalborg. I sin instrumentale form udvikler det sig hurtigt til en fest for de indviede.

Grave har med 'Out of Respect for the Dead' beholdt deres selvrespekt, ligesom de nok høster respekt fra deres fans for en plade, der ikke afviger stilmæssigt fra tidligere udgivelser.

Tyranny har brugt 10 år på at lave 'Aeons in Tectonic Interment', der er præcis så langsom i udtrykket, som den tid, det har taget at lave den.

The Black Dahlia Murder har på imponerende vis gjort det nærmest umulige og med 'Abysmal' lavet en plade, der med melodi og temposkift lever op til forgængerne.

Five Finger Death Punch er ærkeamerikansk metal, der trækker rigelige veksler på Slipknot og Coal Chamber. Det er kedeligt, men det virker åbenbart.

Slayer får desværre ikke den genoprejsning efter Jeff Hannemans bortgang, som man kunne have håbet med 'Repentless'. Fans får derimod generisk tomgang og jævn tråd.

Med 'Nomad' har Mike Tramp' fuldendt en trilogi af plader, hvor han med gode melodier når ind til kernen af sig selv og ud til lytterens øregange.

Nile har gravet dybt efter riff på pladen 'What Should Not Be Unearthed'. Riff, der måske ikke skulle have været gravet frem. Der blev dog fundet nogle godter, som bør høres.

Vi var med på scenen under hele koncerten på Ullevi Stadion i Göteborg, hvor vi bogstaveligt talt var helt tæt på bandet, da de spillede. Det var ikke kun godt.

Cattle Decapitation gør det igen. Deres 'The Anthropocene Extinction' sidder lige i skabet med sin brutale musik og sit mindst lige så brutale og ærlige budskab.

Fear Factory har med 'Genexus' udsendt en velproduceret plade, der passer godt ind i den velsmurte maskine, som de advarer os imod. Den er bare ikke vildt god.

Lindemann er et uskønt samarbejde mellem to dygtige sangskrivere, men intet sted på 'Skills In Pills' går det op i en højere enhed. Det forbliver derimod jævnt.

Nederlandske Wederganger gjorde det fortrinligt da de med to forsangere, røgelse og en art black metal, som kunne minde lidt om danske Solbrud, gik rent igennem.

På Metal Magic VIII gav Detest en koncert, der efterlod anmelderen med lige dele nostalgisk velvilje og skepsis over for bandets anden ungdom.

Det amerikanske band A Day to Remember fik æren af at åbne den store scene Helviti torsdag eftermiddag, og de unge fans fik præcis den fest, de kom efter!

Konkhra gav en udmærket koncert på Copenhell, hvor de både fik luftet ny musik samt en stribe klassikere til deres dedikerede fans.

Tyske Morgoth spillede en udmærket koncert, der trods udskiftning af forsanger stadig mindede om bandets oprindelige lyd med stærk inspiration fra 90'ernes Florida.

Marduk leverede med vanlig stil en fortræffelig koncert, hvor de fik rykket publikum rundt i en alvorlig omgang black metal, der giver ømme nakker dagen efter.

Nuclear Assault tog forbi Copenhell på deres sidste turné nogensinde, og koncerten var et tydeligt bevis på, at det bestemt er helt rigtigt at stoppe nu.

Med list og atmosfærisk black metal forførte Solbrud publikum fredag aften i mørket og sørgede for, at Pandæmonium-scenen levede op til sit navn.

Det kolde og vindblæste betonhelvede på Copenhell var den perfekte kulisse til Slipknots dystre og kakofoniske maskebal, der tog publikum med storm.

Med 'Instinctus Bestialis' beviser Gorgoroth, at fortiden ikke nødvendigvis er deres stærkeste kort. De kan rent faktisk stadig skrive fængende og god musik.

Ikke meget var overladt til tilfældighederne, da Def Leppard til Esbjerg Rock Festival kørte et stensikkert og gennemprøvet show hjem på rutinen.

Schweiziske Sounds of Fury imponerer ikke med originalitet på "Mediocracy", der dog har potentiale i deres form for dødsmetal, som den lød i halvfemserne.

Spillestedet Atlas midt i Aarhus lagde rammen om en runde Wacken Metal Battle, hvor Savage Machine, Møl, Contrition og Velociter dystede om en finaleplads.

Crocell har med 'Prophet's Breath' begået endnu en udmærket plade, hvor deres melodiske dødsmetal er bedst, når de trækker tempoet ud.

Dwell har udgivet debutpladen 'Vermin and Ashes', der forener doom, black- og dødsmetal i et udtryk, der stadig ikke er helt defineret, men det gør ikke noget.

Impalers fra Haderslev har med pladen 'God From The Machine's melodi og fart stadfæstet deres position som et af landets bedste inden for thrash metal.

Med 'Ungod' er Morgoth genopstået ikke bare som festivalkoryfæ, men som et pladeaktuelt band. Det er fint nok. Dog ikke noget, der holder os vågne om natten.

Der Weg Einer Freiheit fra Tyskland har med deres tredje udspil 'Stellar' for alvor meldt sig ind i den moderne black metals fine selskab.

Der gik lidt for meget fejring og gøgl i sidste halvdel af koncerten med Death To All, der på det positive huskes for godt musikalsk samspil og en veloplagt Gene Hoglan.

Belgiske Dehuman kæmper en ulige kamp for at gøre det lige så godt som deres forbilleder på pladen 'Graveyard Of Eden' og mister identiteten i forsøget. 

Melechesh har med 'Enki' begået en god plade, der flot forener black metal og thrash og sender et stærkt signal om, at bandet hører til i samme liga som Behemoth.

Solbrud og Sunken leverede en drømmende omgang black metal, der spredte sig ud i 1000Fryds mørke lokaler og gjorde det fyldte spillested godt.

Chapel Of Disease udsender 'The Mysterious Ways Of Repetitive Art', og med en blanding af dødsmetal, doom og thrash får de sat gifttænderne i lytteren.

Med 'No Fixed Address' lyder Nickelback præcis som de plejer. Kun små, kalkulerede chancer på en plade, der ellers bare er klassisk Nickelback.

Morbid Angel spillede hele deres kommercielle gennembrudsplade 'Covenant' i Pumpehuset i kunstnerisk frigear. Englene er dog så dygtige, at det er nok.

1349 har med 'Massive Cauldron Of Chaos' begået en jævn plade, hvor de spiller en jævn omgang black metal, men ikke præsterer noget der retfærdiggør titlen.

Headbangers Ball Tour takker af med gode og korte koncerter med Raunchy, Hatesphere, Dawn Of Demise og Mercenary, der tog bandets grundlægger Kral med på scenen.

 Lørdag aften i Vega havde Machine Head lige skruet lidt op for det hele i forhold til sommerens koncert på Train i Aarhus. På nær for kreativiteten. 

Essence bankede rust og støv fra studiet af sig på hjemmebanen i Aalborg, hvor 1000Fryd også blev trakteret med nogle af de nye sange.

Entombed er lagt i graven. Af asken er Entombed A.D. opstået. Som et gespenst vakler Lars Göran Petrov stadig rundt og leverer fede koncerter.

Hatebreed havde ingen problemer med at fyre op for Studenterhuset og efterlade publikum i en pøl af sved, store smil og udmattede stemmebånd.

Dani Filth fra Cradle of Filth har omsider fået sparket en plade på gaden med sit sideprojekt Devilment. En tungere og let tilgængelig version af hovedbandet.

Obituary har både formået at forny sig og forblive det samme sted med 'Inked In Blood'. Albummet blevet til på innovativ vis og med nye bandmedlemmer. Musikken er dog omtrent, som vi kender den.

Med 'Chimonas' nærmer Nachtblut sig mere og mere deres verdensberømte brødre i den industrielle genre. Det er dog ikke et plagiat. Det er også godt håndværk.

Det blev noget af en energiudladning, da man slap både vanvid og heste løs på Studenterhuset i Aalborg. Desværre var det kun et fåtal, der oplevede det.

Decapitated nægter at give op og udgiver deres sjette plade 'Blood Mantra', der viser, at Vogg nu entydigt er bandets omdrejningspunkt.

Horned Almighy har omsider med deres femte studieudgivelse 'World Of Tombs' fået skrevet endnu et kapitel i bandets historie. Et sort og godkendt kapitel.

Cannibal Corpse holder gang i deres karriere med den dystre og udmærkede 'A Skeletal Domain', der både har gode sange og lidt fyld.