Finske Circle gav en heftig rundtur i psych, kraut, punk og metal. Alt sammen pakket ind i et fernis af fjol i form af udklædning og teater, hvis formål det var svært at få øje på. Men gakket, det var det da.
Sludge-rødderne i europadebuterende canadiske Hoopsnake gav en af de mest forudsigelige, men også øredøvende og herlige koncerter på sidstedagen af den sidste Heavy Days in Doom Town.
Profetus leverede stillestående funeral doom sent lørdag i Dødsmaskinen. Fire slow motion-sange på en time. Men der manglede bund i lyden, og det var umuligt at leve sig ind i den stillestående seance midt i midnatsbrandertsummende Dødsmaskinen.
Lydproblemer og teknisk fnidder forhindrede San Franciscos Black Cobra i at sparke årets Heavy Days i Ungdomshuset ordentligt i gang. Faktisk var duoens koncert kun lige nøjagtigt tålelig.
Swans gav en brutal, to og en halv timer lang koncert i Store Vega. Frontmand Michael Gira og resten af bandet så sig, som altid, sjældent tilbage, lod halvdelen af sættet bestå af nyt materiale og testede publikums udholdenhed med en øredøvende volumen. Det har de gjort før.
Foo Fighters holder sig trygt til midterbanen på konceptalbummet, 'Sonic Highways'. Tanken har været "at indfange lyden af otte forskellige amerikanske byer", men Dave Grohl & Co.'s radiorock lyder, som den altid har gjort, blot tilsat enkelte forsigtige forsøg på noget andet.
Wundergrund-festivalen bød søndag på et helt specielt arrangement, hvor Søren Kjærgaard og Torben Ulrich præsenterede deres nye album med tre gæster, herunder Lars Ulrich. Det blev til en mildt sagt anderledes koncert, der nok var anarkistisk, men også mere kuriøs end vellykket.
Genforenet med trommeslager Tim Alexander har Primus kastet sig over musikken fra 1971-kultfilmen, 'Willy Wonka & The Chocolate Factory'. Les Claypool & co., der i anledningen er udvidet til kvintet med The Fungi Ensemble, fremhæver hér scorens dunkle side.
Scott Walkers nye album, 'Soused', er indspillet med drone-mestrene Sunn O))) og lever som sådan op til forventningerne. Men et par af sangene virker halvfærdige, og formlen med Walkers psykodrama tilsat tungt malende guitarer føles i længden overraskende forudsigelig.
Londons punkpionerer The Damned aflagde efter mange års fravær endelig Danmark et besøg. Dog var blot små 200 publikummer mødt frem for at tage imod, men koncerten var også mere bedstefarhyggelig og klassisk rocket, end den var medrivende og punket.
50 minutter kunne det blive til, da Poison Idea gæstede Loppen og gav en bizar koncert. Anført af den stofhærgede og voluminøse Jerry A. og med Eric "Vegetable" Olson tilbage på guitar var den kaotiske seance sært underholdende, men også lettere katastrofal.
Der var koncert for de få i Kødbyen, da proto-dødsmetal-bandet Possessed fra San Francisco stillede med deres kendetegnede fusion af thrash-, speed- og tidlig black metal. Arven blev hyldet, men desværre foran blot 30-40 af de mest hårdføre fans.
Roskildes Avalon-scene var mildt sagt ikke ideel til Les Claypools country- og blues-fortolkninger af hans egne og forbilledernes sange. Den sarkastiske californiers jokes faldt til jorden, mens publikum utålmodigt og forgæves ventede på Primus-hits.
Årets ubestridte hovednavn på Roskilde, The Rolling Stones, gav en noget slingrende koncert, der bestemt havde sine højdepunkter, men som også understregede at alderen nu for alvor trykker hos de gamle Rullesten... på nær altså hos Mick Jagger.
Guitarist Helios Creed genoplivede Chromes skumle sangskat sammen med sin seneste inkarnation af bandet i en kort koncert. Med mellemrum lykkedes det faktisk at spille liv i gruppens omtrent 35 år gamle dystopiske cyber-punk og -krautrock.
San Francisco-kvartetten Lumerians satte et stærkt psykedelisk punktum for Roadburn 2014. Bandet optrådte i hvide kutter og med dioder som øjne, hvilket bare forstærkede musikkens ildevarslende undertoner.
Gendannede britiske Loop tog Roadburn tilbage til den britiske neo-psykedeliske 80'er-scene med masser af guitarstøj og soloer signeret Robert Hampson. Koncerten bød samtidig på festivalens bedste lyd takket være en meget aktiv lydmand.
Hyggelig akustisk eftermiddagskoncert med kult-prog/folk-foretagendet Comus, der sang om hekse, mord og voldtægt, men kun sjældent nåede ud over scenekanten i den i længen lidt ensformig seance.
San Diego-kvartetten Harsh Toke gav to jamkoncerter fyldt med den klassiske rocks jamdyder: Den første af dem havde Patti Smith-guitarist Lenny Kaye som gæstemusiker, den anden var på hovedscenen lørdag ved midnat. Ingen af koncerterne lettede for alvor.
Graves at Sea lukkede Roadburns tynde torsdag med en sludge-metallisk midnatsfest af en koncert i Het Patronaat-kirken, hvor de tilstedeværende opførte sig, som var det festivalens hovednavn, der stod på scenen.