’Endless Darkness’ er som helhed en dvælen ved at turde være til stede i sin egen musik.

Godsmacks seneste udgivelse er en for lang ekskursion ned ad et spor, der længe har været en blind vej.

Materiale og melodier både tirrer og holder vand på 'Slaughter The Hero', der er en helstøbt udgivelse fra et band, som ikke må forbigås på undergrundsscenen.

Chronicle er en spændende og særegen rod på vej op af Frederikshavns sorte muld med mange muligheder for at vokse sig større og blive en rigtig grim satan.

Lyden er ligeså komprimeret som selvtilliden på et debutalbum, der med nysgerrighed er ventet fra et band, der indtil videre mest har imponeret.

Lyden på 'The Black Market' er rodfæstet omkring årtusindskiftet, hvor bands som My Chemical Romance, som Rise Against lydmæssigt har en del til fælles med, blev dannet.

Energien var høj hos Dog Eat Dog, der stadig er lige i fjæset på en nærmest provokerende glad, elektrisk og eksplosiv måde

Potent hård rock anført af en stærk forsanger, der sætter et tårnhøjt niveau for et rockband, der nok er drevet af traditionen, men som også viser at de vil selv og har formatet til det.

Fozzy er mest kendt for at have wrestlingstjernen Chris Jericho bag mikrofonen, og deres sjette udgivelse motiverer ikke til at ønske at kende dem for ret meget andet

Foran Orange Scene blev menneskemassen halet nådesløst gennem ungdomsbranderter, tidlige festminder og sikkert en hel del første kys, mens trioen på scenen befandt sig mere end godt under nostalgiens blinkende diskokugle

Deftones hævede støt niveauet undervejs uden helt at finde den særlige magi, der gør Orange Scene til det nærmest utopiske paradis, den kan blive, når band og publikum mødes i uforklarlig synergi.

De svenske opkomlinge, der rykkede alt rundt på Sweden Rock Festival for bare en måned siden, havde besvær med at fyre op under det ellers talrige publikum foran Pavilion.

Et album med en pondus og vilje, der er de færreste bands med snart 25 år på bagen forundt. 

Scamp skulle have været på en miniturné i foråret grundet den planlagte udgivelse af nærværende album, men forsinkelser kom i vejen, og turen blev rykket til efteråret. Men nu er den her. Den svære toer.

Det var fredag d. 13 og fuldmånen stod højt over Copenhell. Med Redwood Hills betagende visuelle udtryk og den effektfulde lydmur var bandet som en pacemaker for et depressionstungt hjerte.

Det var med lethed, at Of Mice & Men dirigerede det talrige publikum, der åd bandets spilleglæde råt og forgabte sig i festen.

Hollandske Asphyx havde fået til opgave at lukke Sweden Rocks 4Sound Stage, og med kun en time til rådighed kaldte koncerten på fuld damp på alle kedler.

Det var de rutinerede kræfter, der trådte i karakter denne eftermiddag, hvor det føltes, som om solens stråler havde til hensigt endegyldigt at brænde de få overlevende hjerneceller af.

Kvelertak spillede lige på og hårdt med kraft som en raketmotor, men det rakte ikke til at fylde Sweden Rocks hovedscene ud.

Det er ikke, fordi Uriah Heep er sjældne gæster på disse breddegrader, men bandet er, trods deres lange rejse i tiden, altid værd at opleve.