Musikalsk er ’Hell A Horse’ som at åbne skuffen med 90’er-grunge spillet fra hjertet, med plads til kaos, kant og skævhed, hvilket der også er lagt vægt på i indspilningsprocessen.
Coma er Polens store rock-stolthed, og de slipper vellykket afsted med deres 6. udgivelse ’Don´t Set Your Dogs On Me’.
Bleeding Through gav den en sidste skalle og beviste, at de er en sammenspillet gruppe med kærligheden til hardcorescenen intakt.
Dark Sermon er en 4 år gammel konstellation fra Tampa, der med debuten ikke tilføjer dødsmetal-metropolen noget videre interessant.
Nokomak er et firbenet ådsel, der har ligget i undergrunden i godt tre år. Her vækkes de til live og hilser på med en demo bestående af fire buldrende numre.
Inter Arma tager et nærmest hypnotisk musikalsk udgangspunkt i inderlighed og mørke, når de blander sludge, doom og black metal sammen til en skærende intens helhed.
Vanen tro mødte en mindre, men dedikeret skare op, da der skulle deles lussinger ud i Pumpehuset mandag aften
Kollapse melder sig under fanerne på upcomingscenen med en sludgy, hårdtskåret debut af samme navn.
Redwood Hill er det ukendte under havets overflade, skygger i skovbunden, hviskende spøgelsesbyer og åbne benbrud. Man må bare lukke øjnene og lade sig opsluge.
Hvad gør publikum, når The Hives kigger forbi? ”Klappar händerna, skriker och trampar i marken!!” ifølge frontmand Howlin' Pelle Almqvist. Og det var lige hvad de gjorde.
Franske Vera Cruz har skruet et album sammen, der er hamrende tight og hverken lyder tamt eller mekanisk af den grund.
I starten af 2012 havde Devilutions Villumsen fat i det første udspil fra What Worms Inherit, som inkasserede 3 stjerner og gav forventninger om en lovende fremtid.
Som inspireret af pentagrammet har Restoring Kaos indspillet en ep med 5 skarpe takke, der i denne udgave tager udgangspunkt i kreativ hardcore.
As I Lay Dyings 6. album udløser en fornemmelse af, at det ikke er en af de kommende store albumklassikere man lytter til.
Joe Satrianis gamle elev har gennem 30 år opbygget en solid karriere via sit indiskutable talent, og dermed er der mødepligt når Steve Vai betræder dansk jord.
’Celebration Day’ er en glimt tilbage til Led Zeppelins storhedstid i 70’erne og dermed et must have for fans.
Selvom der var et par bundskrabere er Trivium stadig et band der kan skabe en fest. Og As I Lay Dying spillede generelt røven ud af bukserne på alt og alle.
Winston McCalls ”blah!” og teksterne om menneskets råddenskab er det eneste, der går igen på 'Atlas'. Andre af PWD’s absolutte signaturer er stort set væk.
'Naja Naja' kan vise sig at være årets danske rockudgivelse. Snyd ikke dig selv for et lyt.
Søndagsarrangementet med Between the Buried and Me forløb ganske på rutinen for hovednavnet, men det er altid kærkomment at runde ugen af med en omgang hegn.