Roskilde Festival ser frem mod 2021 og gentager tre skarpe bookinger fra den aflyste 2020-festival. Desuden smider de Mayhem ovenpå som ekstra saftigt snask på køkkenmøddingen.

Copenhell forkæler os i 2021 med en ordentlig slat ombookinger fra det line-up, vi ellers havde i vente i næste uge. Og så får vi et par ekstra punkede indslag oveni hatten.

Foruden opsummeringen af, hvad der var op og ned i det forgangne år, er Flammeskriftet anno 2019 der, hvor vi kort konkluderer på årtiet og ser frem mod de forhåbentlig brølende tyvere. Følg os mod lyset.

Med en enkelt dansk undtagelse glimrede 2019 ved sit fravær af metal, der borede sig ind i bevidstheden. Så det var heldigt, at andre var klar til at ruske op i konventionerne.

Metalscenen kan stadig samles om de store, brede album. Det viste Behemoth, da de femogtyve år inde i karrieren toppede med årtiets vigtigste plade, ’The Satanist’.

Rocken forsvandt, og metallen holdt sig for sig selv i 2010’erne. Men crossover-tendenserne lever, og intet sted er de tydeligere end på Bring Me the Horizons ’amo’.

Ud af den københavnske undergrund træder et nyt, fjendtligt dyr frem. Mød kvintetten Throwe, hvis blackened hardcore taler til misantropen i os alle.

Roskilde Festival gør præcis det, vi for et par dage siden foreslog Copenhell at gøre og booker metal med kvindelige musikere. Lingua Ignota og Svalbard er kommet på plakaten, mens Deftones og Amenra vender tilbage.

Vi er ligeglade med, om Limp Bizkit kommer. Men vi vil gerne hjælpe Copenhell med at rette op på den kønslige ubalance på scenen.

Doom, stoner, retrorock og psych oplevede en massiv genkomst i 2010’erne. Hvis der var ét album, der indvarslede den tendens, var det ’Blood Lust’, som blev mødt med jubel og massiv hype.

Metal er en kamp, også internt på Devilution. Vi er ikke enige om alt, men særligt én skribent lader til at være afsporet, hvad angår bestemte bands. Vi giver en gennemgang af Jon Albjerg Ravnholts største kætterier.

Der skal drones, doomes og rockes i stor stil i denne uge. Og så er der ét band, hvis Danmarks-visit vi på redaktionen ser særligt frem til.

Der blev lagt stort fra start med Mercyful Fate. Nu følger Copenhell annonceringen op med yderligere 14 navne, der skal spille på Refshaleøen til næste sommer. Festivalen udvides desuden med en ekstra scene til vækstlaget.

Der er oldtimers, newcomers, store navne, små navne og alt derimellem. Det er en travl koncertuge, vi går ind i.

Genrebryderne i Natjager udgiver snart deres imødesete debutalbum. Vi har premiere på den første musikvideo derfra.

Kan maskinen udtrykke flere følelser end mennesket, har metal stadig crossoverappel, og kan man lære noget af Kanye West? Vi tog en snak autotunemetalbandet Natjager om deres nye plade og om at gøre det, der føles rigtigt.

Linkin Park og P.O.D. åbnede døren, og Every Time I Die sparkede den ind for musiker, koncertarrangør og konservatoriestuderende Victor Kaas, der er et kendt ansigt i den københavnske crossoverscene.

Det bliver død i lange baner, når den opsigtsvækkende Kill-Town Death Fest udfolder sig i Københavns centrum i næste uge. Vi tog en snak med bagmand Daniel Abecassis om festivalens udformning og program.

Det københavnske metalcore-band Between Oceans har skåret et poppunk-nummer ud af Sys Bjerres landeplage og gennembrudshit, ’Malene’ – og endda fået Sys Bjerre selv til at medvirke. Hvordan kom det lige i stand?

Wacken Open Air og en lang række koncerter gør næste uge spændende for det dedikerede metalhoved, uanset om man vil have sin tråd traditionelt eller i den eksperimenterende ende.