Det bliver varmt i den her uge ifølge DMI. Meget varmt, endda. Devilution guider derfor til fem sommerrelaterede rock- og metalnumre, du kan høre, mens du sveder igennem.

Der er mere punk end metal på Roskilde Festivals andendag – men en gruppe thrash metal-veteraner og en vaskeægte rocklegende skal nok give den tunge rockhistorie liv.

Roskilde Festivals officielle musikdage lægger blødt ud med lidt Ulver, med balletdans og Baby in Vain og herefter to spændende post-rock bands. Men husk at få nok fadøl, inden Power Trip og Carpenter Brut river hul i nattehimlen.

Koncertugen står definitivt i Roskilde Festivals tegn, hvor du til gengæld kan opleve alt fra black metal i stadionformat til genrecrossovers og den tungeste destruktion. Har du ikke billet, er eneste mulighed en tur over sundet.

Behemoth er det moralske højdepunkt, Phil Anselmo skal bevise, at han stadig kan synge noget af det gamle, The Armed er bare vanvittige, og Cypress Hill lukker ned og er syyyg' i potten midt om natten.

Misery Index byder på slamdance, Bring Me the Horizon skal spille Orange Scene op, og Baest holder folk vågne til langt ud på natten. Fredagen byder på lidt af hvert for den metalglade festivalgænger.

Det blev aldrig den store, samlende afslutning, men Kvelertak lukkede ikke desto mindre Copenhells andenstørste scene ned med overrumpende energi, overskuds-rock 'n' roll og en vis stemning af byfest.

Svenske Refused gav Hades-scenen et tiltrængt skud sofistikeret hardcore – og festivalen en feministisk opsang.

Sjældent har en stemme fyldt så meget, som da rocklegenden Glenn Hughes spillede gammelt Deep Purple-materiale på Hades. Musikalitet var der masser af, men mådehold intet af.

Slipknot gav på mange måder den samlende koncertoplevelse, som Copenhell samler på. I 90 minutter underholdt det ni mand store band med et freakshow dedikeret til dem, der står udenfor.

Lamb of Gods metal er som skrevet til festivaler – men den imødesete genkomst blev aldrig det mindeværdige brag, man kunne have håbet på.

En københavner og en århusianer planlægger og diskuterer torsdagen på årets Copenhell, som de mener, den bør bedrives. Det er de for det meste enige om – de er bare ikke enige med Copenhell om ret meget.

For mange markerer ’Stormbringer’ det punkt, hvor Deep Purples storhedstid sluttede. Men accepterer man præmissen og dykker dybere ned i albummet, er det et højdepunkt i sig selv.

Med kun Pandæmonium-scenen åben er opvarmningsdagen perfekt til at få udvidet sin musikalske horisont og nå hele programmet. Det byder på rock i både alternativt poppet, tung, mørk og overskægget form. Til dessert er der: dødsmetal.

Det bliver festivalens mest imødesete koncert nogensinde, når Tool headliner Copenhell efter 13 års koncertpause. Men torsdagen på festivalen byder også på habil dødsmetal, konfrontatorisk hardcore, dansk doom og lir fra en legendarisk rockguitarist.

Fredagen er den danske metals triumftog, hvor ikke mindre end seks hjemlige orkestre indtager scenerne, og flere af dem har potentiale til at byde på helt store fester. Det samme gør hovednavnet Slipknot, mens Lamb of God skal prøve at leve op til deres legendariske koncert fra 2012.

Vikingebersærkergang, ansigtsflåning, fællessang og gensyn med provinsvennerne: Copenhells sidste dag byder på både koryfæer, unge håb og nostalgitrip. Og ja, du skal fløjte med på den-der-sang.

Han sværger til Black Sabbath og Sleep, men også Bolt Thrower og Ulver. Jakob Ruggaard, der stiller op til Folketinget for Enhedslisten i Vestjylland, finder en politisk slagkraft i metallen, men det er musikkens rensende kraft, der er den vigtigste.

Der er ingen overraskelser på Death Angels niende album. Thrashen er poleret, strømlinet og klar i spyttet, og selv de små variationer kan ikke undgå at give en vis metaltræthed i længden.

Det var først, da Slipknot trådte et skridt væk fra nu-metallen, at de viste sig langtidsholdbare. Inden næste måneds Copenhell-koncert kigger vi tilbage på bandets tredje og bedste album, der netop er fyldt 15 år.