Alt er, som det plejer i Conan-land. Lyden er massiv og monumental, og sangskrivningen halter, men man glemmer det, når bandet for alvor gungrer. Alligevel er tomgangen åbenlys.

Siden sidste album er SVIN blevet til en trio, men det gør ikke deres eksperimenterende instrumentalmusik mindre krævende. Nærm dig kun med et åbent sind!

’The Doom Doc’ er et passionsprojekt, der med fokus på DIY-scenen i Sheffield gerne vil fortælle om doom som genre og scene, men sløsethed og dårlig formidling gør hverken indforståede eller udenforstående klogere.

Danske Undergang viste sig som kultband af international klasse, da de tidligt lørdag aften lagde den store scene i Pumpehuset ned til Kill-Town Death Fest.

Grave Miasma var på mange måder et oplagt navn til Kill-Town Death Fest, men det engagerede bands monotone dødsmetal fik aldrig tag i det trætte publikum.

Tyske Venenums atmosfæriske, progressive og rå dødsmetal var et frisk pust på Kill-Town Death Fest. Fredag aften fyldte de den store scene ud på en måde, som var et hovednavn værdigt.

Skeletonwitch udvider paletten på deres hypede sjette album, men thrash/black-fusionen hæmmes af middelmådig sangskrivning og ikke mindst en en generisk og udynamisk lydproduktion.

Efter at have været døden nær vender Mike Scheidt og Yob tilbage med ’Our Raw Heart’; et doomalbum mærket af store følelser og eksistentiel refleksion. Det er mestendels interessant.

Der var stram punk, smadret noiserock og hidsig grind, da KB18 bød på en af agurketidens få hårdtslående koncerter herhjemme.

Det var med det helt store udstyrsstykke, at legenderne Iron Maiden besøgte Royal Arena på deres ’Legacy of the Beast’-tour og gik 40 års bagkatalog igennem. Det var usædvanligt stort og ambitiøst – men var det også for meget?

Dødsmetal, prog og moderne groovetendenser lever side om side i mørket hos tyske Alkaloid, der tæller adskillige erfarne musikere fra den tekniske dødsmetalscene. Deres andet album er veludført og poleret progressiv ondskab.

Det var en meget veloplagt Dave Wyndorf, der var i front for et massivt velspillende Monster Magnet i et halvtomt Pumpehuset mandag aften. Desværre stillede de ikke med det bedste materiale.

All Pigs Must Die forsøgte med en kort og intens koncert at bide hovedet af et halvfyldt Beta søndag aften. Efter en lettere sløv start viste både band og publikum sig fra deres bedste side.

Det er grum og ulden doom, man får hos amerikanske Ilsa, men på Relapse-debuten 'Corpse Fortress' er det ikke så meget i de enkelte numre, som det er i den samlede helhed, at bandet viser deres styrke.

Dave Wyndorf lægger space rock og stonerattitude på hylden for en stund og fokuserer på Detroit-inspireret oktanrock på Monster Magnets 10. album ’Mindfucker’. Det er ikke videre vellykket.

Parasight skyder med skarpt, og med ti numre på blot 24 minutter bærer de stolt en nutidig politisk kritik ind i aggressiv, dansksproget hardcore.

Steven Wilsons Vega-koncert var et imponerende udstyrsstykke. En tre timer lang, integreret seance, der med materiale fra de sidste 20 år forenede tungt metalrifferi, popmelankoli og alt ind imellem.

Det er hånden på sværdet og næven i vejret, når Visigoth spiller op til heltemetallisk dåd på ’Conqueror’s Oath’, men et brud på mytologien og en lettere uvarieret sangskrivning fører kun til en delvis sejr.

Lørdagen på Loppen stod på hardcore og post-metal med lovende danske navne og en one off-koncert med franske Celeste. Ingen faldt igennem.

To Göteborg-bands havde torsdag aften fundet vej til Loppen for at dyste i riffmageriets disciplin. Monolord vandt, men ikke stort.