Orm brugte den bornholmske mytologi til at bearbejde et personligt tab på deres kommende andet album, ‘Ir’. Undervejs måtte de slutte fred med de religioner, de ellers har set som årsagen til små og store konflikter.

At høre Victims får på samme tid én til at føle sig som et bedre menneske, og verden til at føles som et værre sted. Det er basalt og trygt som comfort food.

Så længe Volbeat chikanerer og forsøger at styre pressen, anmelder hverken dagbladene, de vigtigste musikmedier eller Devilution bandets koncerter og udgivelser.

Til forsvar for funken: Ingen andre bands og ingen andre plader betød så meget for metal i 1991 som Red Hot Chili Peppers og ‘Blood Sugar Sex Magik’. Men det er ikke god smag at indrømme det i dag.

Cro-Mags skuffer ikke som sådan på deres første udgivelse i 19 år. Det er også det bedste, der er at sige om EP’en.

Der er mere punk end metal på Roskilde Festivals andendag – men en gruppe thrash metal-veteraner og en vaskeægte rocklegende skal nok give den tunge rockhistorie liv.

Roskilde Festival kan være så stor og forvirrende, at man glemmer alt om, hvad der er op og ned og ens sande prioriteter i livet. Vi prøver at huske fem aldeles forglemmelige øjeblikke.

Xenoblight bringer moshen, Gullo Gullo og Collider sætter drukhjernen i omdrejninger, og Alkymist sætter den tunge dagsorden, inden festivalen for alvor går i gang på de større scener.

Behemoth er det moralske højdepunkt, Phil Anselmo skal bevise, at han stadig kan synge noget af det gamle, The Armed er bare vanvittige, og Cypress Hill lukker ned og er syyyg' i potten midt om natten.

Misery Index byder på slamdance, Bring Me the Horizon skal spille Orange Scene op, og Baest holder folk vågne til langt ud på natten. Fredagen byder på lidt af hvert for den metalglade festivalgænger.

Anmeldervirksomhed i Danmark skal fortsat være fri og uafhængig. Derfor anmeldes Volbeats koncert på lørdag i Ceres Park ikke af dagbladene eller de toneangivende musikmedier.

Pro-feminismen kom til Copenhell. Selvom metal hverken er mere eller mindre sexistisk end andre subkulturer, har scenen fortsat et problem med macho-bøvethed og manglende repræsentation af kvinder, konstaterer Devilution og Heavymetal.dk i et fælles opråb.

Municipal Waste fik foræret et helt nyt publikum på Copenhell, og da de først havde opdaget, hvad de var vidne til, fik vi årets thrash-koncert på Copenhell.

Demon Head fortjener det store gennembrud, men der skal fortsat arbejdes for det. Det gjorde sekstetten, da de åbnede sidstedagen på Copenhell.

Slægt har været lovende i så lang tid, at det har været ved at være oppe over, at de skulle indfri det. Det gjorde de endelig på Copenhell.

Baest står på skuldrene af alle dem, der har været med til at bygge dansk dødsmetal op. Hvis der er nogen, der kan tage det skridtet videre, så er det dem. Og de har publikum med sig.

Som torsdagen åbnede på Pandæmonium med Konvent, således endte den: Doomed. Fiend kæmpede med et lille, træt publikum og deres eget materiale, men endte med at bære den hjem.

Med kun Pandæmonium-scenen åben er opvarmningsdagen perfekt til at få udvidet sin musikalske horisont og nå hele programmet. Det byder på rock i både alternativt poppet, tung, mørk og overskægget form. Til dessert er der: dødsmetal.

Det bliver festivalens mest imødesete koncert nogensinde, når Tool headliner Copenhell efter 13 års koncertpause. Men torsdagen på festivalen byder også på habil dødsmetal, konfrontatorisk hardcore, dansk doom og lir fra en legendarisk rockguitarist.

Sidste år skulle der en hærdebred tidligere garder til at holde dem fra at ryge i totterne på hinanden over power metal. I år er det, som om Dragejægeren og Stålbrillen ikke rigtig for alvor kan blive uenige om noget på forhånd, når de ser på lørdagens program sammen.