Pandemien har kuldsejlet mange festivaler, men planlægningen fortsætter naturligvis fremadrettet og Copenhell kan nu afsløre næste års hovednavn: Iron Maiden!
En ny generation af metalfans er ankommet, og de vil blæse på, hvad vi synes er rigtigt og forkert.
Wolf Devil er ikke selv problemet. Wolf Devil peger på problemet med dansk metal. Det er satire, der bliver taget dødalvorligt.
Lorteslim? Kaldte du mig lige lorteslim? Fedt nok, din dødsrøv!
I harsh noise skyes ingen midler for at nå det mest ekstreme udtryk. Det lykkes sublimt for en kenyansk duo og løber ud i selvtilfredshed i Aarhus.
Mine damer og herrer, det bliver værre og værre: Powerviolence og hardcore er ikke et oprør længere, men når det er bedst, formidler det frustrationen over oprørets umulighed.
Brasiliansk prog-funk, stenklange, impro-smadder, digital hardcore og overstyret pop: Nogle gange har hjernen bare brug for at knalde helt, helt ud. Vi guider til fem meget alternative soundtracks.
Glem Phil Collins, Peter Gabriel, Mike & the Mechanics og ham den sidste, ingen rigtig kan huske: 'Genesis', den fjerde og sidste singleforløber fra Baests kommende album har intet at gøre med britisk progrock eller radiopop.
Ude godt, hjemme Baest: Man kunne godt få et par på hovedet for at høre dødsmetal i 00’erne på Djursland, og Baest får stadig flak. Vi besøgte bandet derude, hvor det hele begyndte.
Attraktiv for bandet, dyr for pladeselskabet: EP’en vinder frem i metal, men det er ikke en god forretning for dem, der udgiver musik i fysisk format. Dog stadig bedre end en rød motorcykel.
EP’en er tilbage, og albummet er dødt, proklamerede vi i Vagttårnet. Men Cabal, Eyes, Telos og Katla bruger albums, EP’er og singler på helt forskellige præmisser, fortæller de fire bands.
Drama! Følelser! Sværd og trolddom! Og masser af hardcore, power violence og speed metal til at skabe et robust skjold mod den plage, nedlukningen er.
Kan danske bands ikke længere finde ud af at skrive albums? I 90’erne var pladerne for lange, i dag har det mellemkorte format EP’en fået nyt liv. Rækker talentet ikke videre?
Devilution skifter redaktør; fortsætter med at være irriterende.
Nytårsforsæt: vær mere nysgerrig og afsøg metal-undergrunden grundigere. Med de udgivelser, der er på vej i 2021, bliver der god tid til det.
Der er vel ingen, der rigtig gider at mindes 2020. Et håbløst år for kulturen, hvor tæppet blev revet væk under hele branchen. Vi ser tilbage på et år, hvor de store visioner blev erstattet af lappeløsninger, og hvor gamle dage aldrig har syntes mere tillokkende.
Hvad hader du allermest? Lær at elske det! 2020 var oplagt til at vende op og ned på alting, nu man alligevel var i gang, så: hej Dream Theater, helte-metal, Queen-cover, koryfæer og Stevie Wonder.
Kropskontrol, svedige mænd og kvinder, der brydes med hinanden, og en international subkultur med sine egne koder og åbne arme: der er ikke noget at sige til, at brasiliansk jiu-jitsu og hardcore har fundet hinanden.
Nok er nok. Igennem tre artikler har vi belyst metallens problem med sexisme. Det findes, det er ødelæggende, og alle er nødt til at forholde sig til det.
Belærende, indignerede og ulideligt frelste lektortyper – med melodier, et højt tempo og smørbløde vokalharmonier til at gøre det uimodståeligt og uafrysteligt. Bad Religion indvarslede 90’ernes melocore-bølge med hovedværket ‘Against the Grain’.
