Entreprenør og entertainer, sexsymbol, shaman og speedballvrag: Perry Farrell var et ikon for sin generation. Og han smed det hele væk, men først efter at have ført Jane’s Addiction helt til tops. Tre årtier senere gør vi status over, hvad ‘Ritual de lo Habitual’ egentlig var for en plade.
Heller ikke i metal passer én størrelse til alle. Nyhedsbrev # 501 er en passende anledning til at gøre op med klassikerne og bare favne moderne metal i al sin ækle diversitet.
Fra skolegården, hvor to drenge trippede over ‘Angel of Death’, over Wacken Metal Battle og en ruslandsturné er Demolizer nået frem til debutpladen. Der bliver taget fra alle de store thrashnavne, de unge er vilde med det – men de hvide sneakers og det tekniske lir gider de ikke.
Vampire-forsangeren er opflasket med Alice Cooper og gyserfilm, og han kan sin klassiske heavy metal på rygraden. Han fistbumper fremmede på gaden, hvis de har en cool T-shirt på, men han er ikke bleg for at give sig hen til det, andre betragter som dårlig smag og rent affald.
Om få dage afgøres det, hvilket koncertefterår vi ser ind i. Det kommer til at definere fremtiden for den musik, vi lever og ånder for.
I en nørrebrobaggård er thrasherne i Terminalist ved at bygge et rumskib for at lade dette samfund bag sig. Vi besøgte dem i studiet på sjettedagen af indspilningerne af debutpladen.
Angst, social fobi, depression og kulsort galgenhumor på overdrevet arbejderklassedialekt: Tottal Tömming lader det hele fosse ud i en grindcore, der giver dem mulighed for at slippe alle hæmninger. Det er enkel formel, men banalt bliver det aldrig.
Siddekoncerter, streamingkoncerter, udendørskoncerter, drive-in- og drive-by-koncerter: Flere prøver at finde alternativer til grundstammen i hele rockkulturen – liveoplevelsen. Imens lider koncertbranchen og bands en stille kvælningsdød.
I 2008 spillede Iron Maiden som det første store internationale metalband i Colombia for titusindvis af fans. Det førte til kæmpe optøjer, men også til en spillefilm om to drenge, der prøver at komme gennem Bogotá og ind til koncerten. Instruktøren bag ‘La noche de la bestia’ fortæller om vold, metal, guerillafilm og nostalgi.
Det er Septicfleshs skyld, at folk omkring dig fniser, når de finder ud af, at du hører metal.
Point for at vedgå sig gravrøveri up front. Minuspoint for ikke at gennemføre det: Static-X balancerer på en knivsæg mellem at ville være farlige og bare hygge sig.
Er du ædel nok i din stålsatte sjæl? Er dit hjerte af metal? Ugen byder på heavy metal af den sandeste slags og progget techdød til at minde én om, at vi allesammen har nogen, der holder af os. Uanset hvor usandsynligt det virker.
Apokalypsestemning, zombietomme storbygader, panik, sammensværgelsesteorier, paranoia, dødsforagtende hverdagshedonisme og hårspray: Zombis første plade i fem år burde have ramt lige ned i tidsånden i stedet for at fedstpille uden mål og med som en karantæneramt med hyttekuller.
Skelsår: Napalm Death vendte grindcore ryggen på deres udskældte gennembrudsplade. Det banede vejen for en konstant udvikling de næste tre årtier.
Copenhell genbooker seks kunstnere fra 2020-programmet og tilføjer engelske Thunder som nyt navn på plakaten.
På Roskilde Festival er metal blot én ud af en række forskellige rytmiske genrer. Men metal har en energi, som festivalen kan nyde gavn af, fortæller Stefan Gejsing fra festivalens musikgruppe. Det gælder bare om at finde den rigtige type metalnavne med crossover-potentiale.
Du må ikke være romantisk i metroen, men det kan være svært, hvis man har fem af heavys mest sjaskliderlige album i hovedtelefonerne.
Årtier før Danzig blev et meme og en afdanket karaokesanger, var han faktisk en overgang den sataniske sexgud, han altid har set sig selv som. Brunstdunstende ‘Lucifuge’ fylder 30 år den 26. juni.
Metalmaskotten er evigt tvetydig. På den måde behøver den heller ikke for alvor forpligte sig til noget, for det hele er alligevel bare lidt for sjov.
På ti år har Copenhell fundet sig selv og et format, der fungerer. Kombinationen af store, samlende metaloplevelser, kultnavne, gøgl og god, tryg stemning har forvandlet et metal-uland til et sted, der trækker udenlandske gæster til. Men hvor skal festivalen hen nu?