Ud over Sabaton, The Darkness og Thy Art Is Murder udmærker koncertugen sig ved antastelig smag og besynderlige disponeringer. OK, ikke ud over dem, bare i det hele taget.

Og hvordan var det lige, at et thrash metal-demoband uden pladekontrakt, et tough guy hardcore-band med internationalt potentiale og et professionelt hjemmelavet metalmagasin med oplag på flere tusinde eksemplarer hang sammen?

Copenhell tilføjer blandt andet Denial of God til plakaten, fuldender onsdagens program og melder, at der er ved at være udsolgt af firedagesbilletter.

De japanske screamo-veteraner Envy vender tilbage med en ny single, der er så episk og smægtende, som man kunne ønske sig. Vi har premiere på videoen fra det kommende album.

Midnight vil gøre alt for at provokere og virke seje. Men på enmandsbandets fjerde Venom-opkog i fuld længde er det hele alt for forudsigeligt og bedaget.

Frivole absurditeter, en mørknende nostalgi, en længsel efter et tydeligt godt og ondt og en omfavnelse af kaos og moralske gråzoner. Med ildevarslende retro-synth henover. Selvfølgelig måtte metal elske ‘Watchmen’ i 2019.

Den progressive metals største navn gennem tre årtier spiller 24. januar i Helsingør. Vi udlodder billetter til dig og en ledsager.

For en sekulær metal: Uanset hvor forførende det kan være, når bands strunter i fine fornemmelser og forsøger at skabe ritualmusik, lykkes det ikke, når Dark Buddha Rising og Oranssi Pazuzu går sammen.

Foruden opsummeringen af, hvad der var op og ned i det forgangne år, er Flammeskriftet anno 2019 der, hvor vi kort konkluderer på årtiet og ser frem mod de forhåbentlig brølende tyvere. Følg os mod lyset.

Et glimrende år for perifære grindcore- og hardcore-udgivelser, et katastrofalt år for de store, samlende metaludgivelser. Med en enlig dansk undtagelse.

Nergal er et renæssancemenneske med et virke langt hinsides metallen. Indimellem lige lovlig langt.

Mens metal faldt fra hinanden omkring dem, knejsede Primordial stolt midt i det hele. Irernes sene hovedværk tog et langt skridt væk fra alle de tendenser, der kendetegnede årtiet, og definerede en vej frem, som vi endnu venter på, at flere skal følge.

I sin tid proklamerede Refused sig selv punkens fremtid. De viste sig at få ret, men mistede dermed også deres berettigelse i nutiden.

Hvis Baest kan opnå mainstreamsucces med dødsmetal, hvorfor er der så ikke flere, der bryder igennem? Vi måler ambitionsniveauet i dansk metal 2019.

Roskilde Festival gør præcis det, vi for et par dage siden foreslog Copenhell at gøre og booker metal med kvindelige musikere. Lingua Ignota og Svalbard er kommet på plakaten, mens Deftones og Amenra vender tilbage.

Black metal blev i 10’erne allemandseje, et pikant krydderi på tværs af genrer og et fashion statement. Men det var dælme ikke med Watains gode vilje.

Hunter Hunt-Hendrix har ikke opgivet at redde black metal og den moderne verden fra hinanden med new age-sludder og elektronik, men han fejler på gruopvækkende vis.

Vi er ligeglade med, om Limp Bizkit kommer. Men vi vil gerne hjælpe Copenhell med at rette op på den kønslige ubalance på scenen.

De britiske thrasheres første album i 29 år er noget så sjældent som et comeback, der ikke skuffer. Måske fordi forventningerne ikke er de store.

For en måneds tid siden afslørede Copenhell-bossen, at han allerede havde booket sit drømmenavn. I dag kan vi offentliggøre Kiss og Down sammen med en række imødesete navne og lidt overraskelser.