Uncle Acid & the Deadbeats fejlede som sådan intet, da de gæstede vores svenske fjender i Malmø. Alligevel var det svært ikke at spore en smule syre-træthed efter et hektisk halvt år med mange koncerter.
Godflesh var præcis lige så kompromisløse, som man havde turdet håbe. Og selv det publikum, der havde ventet 17 år på at se briterne siden deres sidste besøg i Danmark, kan ikke være gået skuffede hjem.
King Buzzo og Dale Crover leverede sammen med deres to (!) kompagnoner på bas en helt igennem vidunderlig koncert i Pumpehuset, der var leveret knivskarpt uden på noget tidspunkt at virke fortænkt.
Roskildes sidste festivaldag var på papiret ret fattig metalmæssigt. Heldigvis gemte der sig gode både kendte og ukendte oplevelser i de mindre hårdslående genrer på festivalen.
De legendariske shoegazere og støjpoprockere rundede en både støjet og støvet torsdag af på Arena. Det blev til en koncert, der kvalitetsmæssigt bølgede lige så meget op og ned som irernes lydtryk.
Den eksperimenterende trio Boris havde fået følgeskab af noise-pioneren Merzbow, som tilførte den sene seance elektriske spændinger.
Man måtte tage sig endnu en lur efter en sløj start på fredagens program med Skeletonwitch.
LLNN lukkede festen fredag med et dejlig højt og interresant show på Gloria, hvis indendørsscene var et perfekt match.
Watain malede fredagens sommernat sort med stænk af blod og indsvøbt i ild. Det var en både bombastisk og kaotisk koncert, der i den grad klædte Roskildes program.
Sidstedagen på Roskilde Festival 2018 er ikke så travl. Men Phil Anselmo kigger da forbi med Scour, Myrkur spiller folkesange, og Madball giver dig en på sinkadusen, inden du kan syre ud med De Underjordiske og Fribytterdrømme.
Fredag kan du tage lidt Skeletonwitch ind med morgenmaden og tjekke Mike Pattons Dead Cross, Nick Cave og Myrkur, inden Watain og LLNN til sidst får festivalen til at gå helt i sort. På den gode måde!
Roskilde Festivals andendag byder på alt fra Stone Sour over Chelsea Wolfe til Heilung og Boris/Merzbow, mens der bliver sluttet af med en tretrinsraket af dansk hardcore: Nyt Liv, Motorsav og Ond Tro.
Buzz Osborne og Dale Crover går på deres seneste udspil Butthole Surfers i bedene. ’Pinkus Abortion Technician’ er mærkelig i sin normalitet.
Som optakt til ugens koncert med Sleep har vi rullet fem navne frem, der alle deler en fascination af den grønne urt.
Der skal kun et fix til, før du er hooked på Motorpsycho. Tør du?
Eyehategod leverede en herlig koncert på Pumpehusets mindste scene, der var præcis så indestængt og bidsk, som man kunne have håbet på.
Efter tre forrygende dage var ens sanser blevet skærpet, mens ens tolerance til gengæld var blevet en smule lavere på Roadburns sidstedag. Heldigvis leverede Watter og Zonal med Moor Mother et par fantastiske koncerter, hvor sidstnævnte står blandt ens all-time festivalhøjdepunkter.
Anden etape på Tour de Roadburn bød blandt andet på sløve soniske stigninger med Scatterwound, glad og pulserende norsk tempo med Motorpsycho og hjerneblæsende triumferende Godflesh. Alt i alt en dag med to monumentale højdepunkter.
Det var en delegation fra Tampere, der skød Roadburn 2018 i gang. Dark Buddha Rising og Oranssi Pazuzu havde slået pjalterne sammen som Waste of Space Orchestra. Med sig havde de et kosmisk, kaotisk og smukt værk, som man gerne vil høre igen.
Drone, nordisk acid-folk, post-rock, D-beat crust, dungeon-synth, industriel, hip hop og kinesisk black metal. Lørdagens og søndagens anbefalinger til Roadburn 2018 stikker i mange retninger genremæssigt.