Frank Carter havde som altid krudt i røven på Copenhells andendag. Traditionen tro stod den på solide circlepits og hyppig interaktion mellem Carter og publikum, men uden et helt stort forløsende vredesudbrud.
And Saxon played on, og NWOBHM’erne beviste, at de gør sig bedst på større festivalscener.
Roskildes sidstedag er også den tungeste og mest metalliske. Bliv vækket af Pig Destroyer og bliv blæst igennem af Full of Hell og Trap Them, inden Neurosis skruer ned for tempoet og Anthrax skruer op igen, før Oranssi Pazuzu udfordrer dig.
Foo Fighters er både øverste navn og rocknavn på Roskildes plakat, men du fredag kan du også blive rystet igennem af '68, tjekke jazzet eksperimentalmusik fra danske Svin og give dig hen til Cult of Lunas post-metal.
Der findes næppe nogen mere oplagt måde at slutte tre dages metalfest af med end Slayer. Men inden det når så vidt, er der både fællessang til Europe, prog, black og en række spændende bands, som vi guider dig til.
Andendagen på Copenhell står i metalfornyelsens navn med Five Finger Death Punch, Alter Bridge og The Dillinger Escape Plans sidste koncert på dansk jord. Men festivalen har også fundet et par solide kultnavne frem.
Denne uges top 5 går ud til alle de, der ikke nåede at få købt billet til Copenhell.
Steve Von Till er efter syv års pause klar med et nyt udspil med sidegesjæften Harvestman. ’Music for Megaliths’ er en sansemættende tur tilbage til en præhistorisk tid, hvor man stablede tunge sten oven på hinanden og indåndede morgendisen før solopgang.
Irske Dread Sovereign leverer en udmærket omgang doom på deres anden fuldlængde, ’For Doom the Bell Tolls’. Gruppen med Nemtheanga (Primodial) i front mangler dog et par nuancer mere, før de kan måle sig med doomgenrens bedste.
Der var ikke meget kristenrock over det, som der blev præsenteret langfredag på Loppen. I stedet fik vi fire forskellige fortolkninger af amerikansk sortmetal – hovedparten med det atmosfæriske som det bærende element.
Dagen var netop gået på hæld, da Pain of Salvation indfandt sig på Amager Bios scene. Her viste de fin form og fokuserede på det seneste udspil, 'The Passing Light of Day’.
Publikum fik serveret tre solide retter med død i Pumpehusets behagelige rammer.
Carter og Klapperslangerne sprøjter ikke med den ondeste og farligste gift på det seneste udspil. Til gengæld favner den næsten radiovenlige produktion bredt, og ’Modern Ruin’ har potentiale til at nå bredt ud.
Lecherous Gaze leverer ni solide skæringer på deres tredje album. Stilen er forløsende og ligetil, men ikke uden udvikling. Skråt multivitaminerne, 'One Fifteen' er en bedre kur mod dit grå vintersind.
Retrorockerne fra Horisont lyder denne gang af rock fra ’75 frem til start-80’erne. Det er en blandet oplevelse, hvor det kan være svært at se igennem referencerne til rockens helt store helte.
Der er skruet op for melodierne og ned for metallen på amerikanske Black Anvils seneste album, ’As Was’.
Inter Arma brygger videre på samme kemiske formel som på deres sidste fuldlængde. Omfanget i tid og skala er større, men nuancerne forbliver de samme. Næsten.
Denne anmelder kom sent med i Devilutions fold, hvorfor det forgangne år især blev dedikeret til ældre udgivelser i forskelligartede genrer. Modsat hvad flere medskribenter annoncerer i deres årslister, så sker der frygtelig mange spændende ting i den danske metalundergrund. Det kræver blot, at man vågner op og lugter til kadaveret ... Undskyld, kaffen. Nej, musikken.
Der var skruet op for alle tænkelige metal-klichéer, da Amon Amarth søndag aften inviterede til fest i et udsolgt Store Vega. De havde allieret sig med landsmændene i Grand Magus og polske Behemoth.
Der var smæk for skillingen, da Sadistic Intent sent torsdag aften gav et engageret publikum tiltrængte kindheste på KB18.