At folk synger med er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel. S-P-I-R-I-Ti nu stille.
Sukkersøde serenader og dårlig humor er ikke en opskrift på succes.
Teknisk dygtighed er vigtig, men det er ikke alt.
Tekniske problemer tog noget af oplevelsen med Ensiferum, men det hjalp paradoksalt nok også.
På trods af tekniske problemer og regn fik de velklædte herrer i Upon a Burning Body skabt en fest.
Copenhells mindste scene var måske lidt for lille til at skabe en ordentlig oplevelse, da danske Genfærd indviede Copenhate-scenen.
Glamour of the Kill er såmænd blevet anmeldt to gange før i Devilution, begge gange til et enkelt point. Denne anmeldelse bærer stolt traditionen videre.
Solbrud fortsætter deres sejrstogt over Danmark og lagde fredag turen forbi et udsolgt Beta med en næsten perfekt koncert.
Necrowretch får ikke Frankrig på metalverdenskortet, men bør alligevel ikke forsmås.
Exelerate har måske lidt af den nerve, der kendetegner et godt band – noget, der kunne blive rigtig spændende – men på 'E0' er der for meget, der skurrer.
Kaldet fra Dybet II fandt sted en passende iskold weekend i Ungdomshuset den 6. og 7. februar og leverede et par topkoncerter og en del middelmådige, hvor det især var grupper med relation til black metal, der imponerede.
Agrimonia, Halshug og Molok repræsenterer vidt forskellige genrer, der i torsdags fungerede i vidt forskellig grad.
By The Patients tredje udspil viser ingen tegn på magelighed, et fravær af genrekonformitet og et niveau, der virkelig er højt.
Ghost Brigade holder stilen fra det forrige album, kommer uden om standardformatet og når at lave halvdelen af et godt album.
Rammsteins Richard Z. Kruspes soloprojekt prøver igen efter mange års stilhed. Denne gang med en række gæstekunstnere på en omgang kedelige rocksange. Evig stilhed ville være at foretrække.
Einherjer skruer op for black’n’roll, og ned for vikingen – og spændingen.
Pumpehuset lovede dugfrisk hegn, da hele tre bands var med Aborted til "Hell Over Europe". Men virkeligheden var mindre storslået.
På forhånd ser Alcest og Opeth ud som en meget god kombi: to bands, der live skal forene det nye og anderledes med det gamle og velkendte; og så sluttede de såmænd begge med sange om udfrielsen.
Mens anmelderen undrede sig over et publikum, der sang højere med på numre fra 'Sounds Of A Playground Fading' end 'Colony', var der intet at sætte fingeren på ved aftenens show i Vega. In Flames ejer stedet – samt retten til ikke at favorisere fans af deres ældre materiale.
Folkmetallen er lagt på hylden til fordel for en tungere stil. Der klæder bandet, men behager måske ikke deres fanskare.