‘The Painstream’ er et lidt for pænt goth rock album, der dog ind imellem har sine momenter.
Debuten fra århusianske Plöw har svært ved at holde en rød tråd i musikken, men udgivelsens tre stærke numre sidst på pladen redder den jævne omgang fra decideret katastrofekurs.
På Mytherys debutalbum ‘The Awakening of the Beast’ serveres en omgang pæn og nydelig og lidt kedelig symfonisk rock.
De danske veteraner fra Pretty Maids spillede sikkert sejren hjem på den tyske udebane.
Phil Anselmo udgiver for første gang i sin karriere et soloalbum. Som regel gælder det, at debutpladen er den stærkeste. Det gør det ikke i Phils tilfælde.
Aalborgensiske Mercenary lever og har det rigtig godt. Bandets syvende album, 'Through Our Darkest Days', holder fornemt niveau, og sanger/bassist René Pedersen markerer sig mere og mere som en af de stærkeste frontmænd i dansk metal anno 2013.
I over tyve år har Cathedral leveret den tunge, selvstændige doom metal. Med 'The Last Spire' har bandet annonceret, at de drejer nøglen om, hvilket sker med en råstyrke-plade, der ikke bukker under for nogen eller noget.
Venomous Maximus får god musik ud af velkendte elementer fra klassisk metal til doom, der er skåret med en okkult stemning og tekster om hekse og helvede og sol og måne.
Autopsy er rigtigt kommet op i gear efter genkomsten, og det er heldigvis uden at gå på kompromis med den musikalske kvalitet, hvilket deres sjette album er et tydeligt bevis på.
Kun godt et år efter udgivelsen af debutalbummet ’Spell Eater’ er Huntress klar med efterfølgeren ’Starbound Beast’.
Hessian fra Belgien spiller på sit debutalbum en forfriskende omgang varieret og kaotisk blanding af hardcore, black metal, punk og sludge på en stærkt vanedannende vis.
Den masseproducerende supervokalist fra Norge, Jørn Lande, har nu smidt endnu et album med sit soloband, Jorn, på gaden. Hans vokal er stadig rystende god, men han skulle nok have ventet lidt. Især på en skrivepartner. Og på, at han selv fandt vej ud af Ronnie James Dios dominerende skygge.
Endelig! Langt om længe kom Illdisposed til Copenhell. Det er det eneste rigtige, og selvfølgelig skal Danmark repræsenteres ved overlegen brutalitet
HateSphere vandt over regntruslerne og festede med et energisk publikum.
Malrun kastede sig hovedkulds og overbevisende ud i en regulær magtdemonstration, der absolut ikke passede til scenestørrelse og spilletidspunkt.
Med slagkraft fra Thors hammer og sikkert sejl holdt Amon Amarth kursen i vikingeskibet på en rute, der bød på øjeblikke af mytologisk magi.
Alestorm kom, så, plyndrede, kølhalede skeptikerne - og sejrede, da de stolte skotter kastede anker ved Hades-scenen.
Tristania besidder ikke helt længere fortidens glans. Men 'Darkest Whit'e er dog ikke uden en vis melankolsk skønhed.
Der er masser af livsbekræftende tegn at spore, når de finske opkomlinge favner deres dæmoner på 10 melodiske sange med en gennemført lydside som optimal ramme for raseriet.
Devilutions stolte Dragejæger beretter denne gang fra den italienske halvø, hvor Kaledon udfordrer et lokalt monster.